WinSCP – FTP, SFTP og SCP værktøj til Windows
Skrevet torsdag, 24 december, 2009
WinSCP er et glimrende gratis fil værktøj med en total commander lignende grafisk brugergrænseflade. Med WinSCP kan man nemt overføre filer fra ens lokale computer til en anden remote computer. Jeg bruger det ofte til at overføre filer fra min Windows box til en Unix server. Da jeg ikke lige har adgang til SCP igennem DOS, bruger jeg tit WinSCP til at klare overførslen af filer. Man kunne selvfølgelig installere Cygwin og få installeret det nødvendige.
Programmet er meget stabilt og har en del fede og nyttige funktioner. Man kan bruge det som FTP klient og så er det open source og dermed gratis at installere.
Funktioner i WinSCP
- Integration med Putty.
- Programmet har en indbygget tekst editor.
- Almindelige fil operationer, som man kender det.
- Mulighed for at gemme host informationer.
- Support for SSH-1 og SSH-2.
Download WinSCP gratis
Du kan hente WinSCP kvit og frit her på projektets hjemmeside.