Google foretrækker 301 redirect
Lad mig sige det med det samme Google er ikke glad for sider, der ikke længere eksisterer på en hjemmeside og dermed giver Google en 404 status lige i synet. Flytter man en side på sin hjemmeside, vil jeg klart anbefale at bruge en 301 redirect, til at fortælle Google og de andre søgemaskiner at siden er flyttet. Status 301 fortæller søgemaskinerne at siden eller hele hjemmesiden er flyttet permanent. Det er relativt nemt at konfigurere en 301 redirect på en Apache Web server. Det kan du gøre ved hjælp af .htacces filen, der ligger i roden af filerne for din hjemmeside.
Hvis du vil flytte alt indhold på dit gamle domæne kan du gøre som følger i din .htaccess fil:
Redirect 301 / http://nytdomæne.dk/
Hvis du derimod vil redirecte enkelte sider på din hjemmeside, kan du gøre som følger i din .htacces fil:
redirect 301 /gammel/gammel-side.htm http://www.mitdomæne.dk/ny-side.htm
På den måde kan man relativt nemt hjælpe søgemaskinerne med at finde den nye placering af dine sider. Det ville da være ærgeligt hvis du har en side på din hjemmeside, der er meget besøgt og den så bliver flyttet til en anden URL. Søgemaskinerne og dine besøgende ville få mere gavn af en redirect til den nye URL.
Husk at ‘Mod-Rewrite’ modulet på Apache skal være aktiveret for at du kan lave ovennævnte krumspring.
Vær sød ved Google, det er ofte noget der betaler sig i sidste ende. Det er jo Google, der giver den meste trafik på de fleste hjemmesider rundt omkring i verden.