Indlæg tagget med iPad
Skal man tage sin nye Apple iPad med på WC?
Apple’ nye iPad er en lækker sag og jeg har længe søgt efter nogle ting ved iPad’en, der kunne retfærdiggøre et køb. En iPad er et glimrende valg hvis man skal bruge en gadget til surfe på, se film og læse diverse elektroniske bøger, men til udvikling af software er den værdiløs. Til det formål vil jeg da helt klart investere i en spritny Macbook Pro.
Jeg kan nu godt se ideen i at tage sin iPad med på WC og dermed erstatte sin WC almanak, hvis man har sådan en. Det eneste problem med det scenarie, er at man nok ikke forlader WC’et igen. Man kunne endda lave sin egen iPad holder til WC’et, hvis man nu vil gennemføre det et hundrede procent.
Jeg er ikke i tvivl om at iPad’en er en god eBook reader, men skal man kun bruge sin iPad til eBooks, ville jeg nok kigge efter en billigere løsning. Men så får man altså ikke alle de andre ting, som iPad’en har og dem vil man jo gerne have. Her tænker jeg primært på App Store funktionaliteten, hvor man allerede nu kan hente apps til sin iPad. Det har Apple altså tænkt godt igennem.
Derfor har iPad ikke support for Flash og Java
Grunden til Apple’s iPad ikke har support for både Java og Flash er ganske enkelt på grund af at både Java og Flash er meget resource krævende, og dermed er til at dræne iPad’en for strøm. Jeg kan godt forstå Apple’s holdning til problemstllingen, for det er yderst vigtigt at iPad’en har en god batterilevetid. De 10 timers batterilevetid som Apple har lovet bliver kraftig reduceret, såfremt man for eksempel browser mange flash baserede sider på Internettet, det er jeg slet ikke i tvivl om at det nok skal passe.
Det er det samme problem man har med iPhonen, som jo heller ikke har support for Java og Flash på grund af batterilevetiden. Læs mere… →
Så blev Apple’s iPad lanceret
I dag kunne Steve Jobs så præsentere det nyeste skud på stammen af spændende Apple produkter; en iPad. Det blev altså ikke en iSlate, som den ellers så fint blev kaldt inden den egentlige annoncering.
De billeder jeg havde set af en mulig iPad var ikke længt fra den rigtige iPad, men der er jo også tale om en eBook agtig gadget, dog i et noget pænere design end for eksempel Sony’s eBooks. En iPad er altså noget større end iPhone og ser også ud til at være noget tyndere.
Apple iPad design
Der er ingen tvivl om at en iPad er et Apple produkt, for den ligner noget fra Apple’s designhylde. IPad’en er ca. 25 cm høj, ca. 19 cm. bred og lige knap 1,5 cm. tyk. Den vejer knap 700 gram, så det er altså en lidt større gadget end man lige regner med. Selve skærmen er en 9,7 tommer baggrundsbelyst LED skærm med en opløsning på 1024 x 768 pixels, så man kan helt sikkert forvente samme høje skærmstandard som ved for eksempel Macbook Pro maskinerne. Der er som forventet ingen taster og meget få knapper på en iPad. Der er en Dock connector, mikrofon, mini jack stik til høretelefoner, indbyggede højttalere, volume knap og en slot til SIM kort. Læs mere… →