Indlæg tagget med Internet

USA er klar med lov der kan kontrollere og udøve censur på Internettet

Skrevet tirsdag, 20 december, 2011

Et land som USA der selv siger de har demokrati er ved at skyde sig selv godt og grundigt i foden, ved at indføre en lov der reelt kan censurere enhver hjemmeside, hvis der er mistanke om visning af ulovligt indhold. SOPA eller (Stop Online Piracy Act) er absolut ikke noget jeg er tilhænger af, da den helt sikkert vil fjerne nogle af de ting som jeg elsker ved Internettet. Pirateri på Internettet er selvfølgelig ikke OK, men problemet med er SOPA er definitionen af ulovligt indhold, som i bund og grund kan være alt lige fra billeder, screenschots af spil, hjemmevideoer med musik og alt andet med copyright på. Det kan betyde at virkelig mange hjemmesider kan blive taget ned også de helt små private hjemmesider, hvor folk har lagt deres hjemmevideoer ud af børn der danser til et Britney Spears nummer eller lignende. Det er jo helt galt. Hvad med Youtube, Facebook hvor folk uploader videoer og billeder hvert minut? De kan meget vel stå for skud og falde ind under denne lov og blive blokeret.
Læs mere… →

Vanvittig plan om at afskaffe det anonyme Internet skal foreligges for Folketinget

Skrevet søndag, 3 juli, 2011

Det er ved at blive lige lovlig pinligt at der sidder en arbejdsgruppe i det danske justitsministerium, som har til opgave at finde på nye måder at kontrollere vores færden på Internettet. Hvad er det lige de har gang i?
Forslaget til at fjerne det anonyme Internet går i alt sin enkelthed ud på at steder som biblioteker, Internet caféer, camping pladser, hoteller og lignende ikke kan lade folk gå på Internettet anonymt. For at komme på Internettet sådan nogle steder, ja så skal man kunne identificerer sig på en eller anden måde. Det kan være via det famøse NemID, CPR nr. eller lignende.
Det her forslag er en udvidelse af logningsbekendtgørelsen, som efter min mening bare er en måde til at kunne overvåge os danskere endnu mere. Kald mig bare paranoid, men det er da skræmmende at ens telefonsamtaler og Internet trafik bliver logget. Jeg gad vide om de overhovedet har brugt det loggede data til det det skal bruges til, nemlig opklaring af kriminalitet. En ting er sikker jeg tror ikke de kan bekæmpe terrorisme på denne her måde. Et terrornetværk behøver jo ikke bestå af mennesker, der mangler intelligens. De kan da sagtens finde måde til at kommunikere på uden at det skal foregå digitalt.
Det er jo et absurd forslag og at der er nedsat en arbejdsgruppe (repræsentanter fra PET, Rigspolitiet, Videnskabsministeriet m. fl.), som bliver betalt af skatteyderne og som skal undersøge mulighederne for at øge kontrollen med vores færden på Internettet, er jo helt hen i vejret og desværre endnu en indikation af at Danmark er ved at blive en politistat. Hold da op hvor er det bare pinligt. Hvad tænker de andre lande omkring os, når vores regering kommer med sådan nogle foreslag?
Idéen med at logge data fra telefoner og Internet er at det skal være nemmere for politiet, når de skal opklare forbrydelser som terror, børnepornografi og andet organiseret kriminalitet. Men det man lige skal huske på at det er altså også data, der kan misbruges hvis det kommer i de forkerte hænder. Specielt i disse tider hvor flere store firmaers netværk bliver hacket og drænet for informationer, vil det da være noget skidt hvis logningsdata røg ud på det store Internet.
Det at kunne ytre sin mening anonymt på Internettet er efter min mening en menneskeret. Der findes jo mange mennesker der bliver forfulgt af den ene eller anden årsag og det er vigtigt at de kan bruge Internettet som deres talerør helt anonymt. Internettet er det sted hvor vi stadig kan sige vores mening uden at det bliver filtreret af nogle subjektive redaktører på en eller anden redaktion. Det er en fornøjelse at se så mange mennesker der blogger på Internettet og giver deres mening til kende om alt mellem himmel og jord.
Jeg overvejer da kraftigt om jeg skal til at kryptere alt det data, som jeg henter og sender på Internettet, bare for at “anonymiserer” mig selv. Det er da ærgeligt at det er kommet dertil.

Da Egypten mistede Internet og telefoni

Skrevet mandag, 31 januar, 2011

Som en følge af de mange uroligheder i Egypten valgte den egyptiske regering at lukke ned for landets Internet og telefoni henover weekenden. Det er fandeme sindssygt at de må det, undskyld mit sprog. Men det her går i retning af at der vil være flere demokratiske lande, der kan finde på samme stunt, hvis de føler sig ‘nødsaget’ til det. Rygtet vil vide at den amerikanske regering allerede nu pønser på at få lavet en lov, der kan gøre at USA bliver lukket af for omverdenen, hvis det bliver nødvendigt. Kontrollen med Internettet er begyndt.
Desværre ser vi jo at også Danmark kan være med ved lukke af for flere pirat sites som blandt andet Pirate Bay. Man kan nu bare skifte DNS server, hvis man virkelig gerne vil på Pirate Bay, men det er princippet om at de gør det, der er noget ulækker.

Hvordan lukker man lige for Internettet i et land som Egypten?

Egypten har noget der ligner 80 millioner mennesker, så det godt nok en del mennesker man lige afskærer for omverdenen ved at lukke for Internet og telefoni. Jeg håber ikke at der findes en rød knap ved Hosni Mubarak, som han lige kan trykke på, så al kommunikation afskæres, nææ den egyptiske regering af ringet (ironisk nok) rundt til samtlige Internet udbydere og telefonselskaber i landet og forlangt at de skulle lukke deres DNS servere ned. Hvis den danske regering lavede det stunt, ville jeg blive sindssyg rasende. Jeg tror faktisk at det er tæt på at være grundlovs stridigt, hvis det skulle ske. Retten til at ytre sig vil være forsvundet.
Jeg har meget svært ved at se grunden til at lukke for Internettet i et land overhovedet og jeg ville gå så langt som at sige at det er diktoriske tendenser, hvis en regering laver det nummer. Så er der altså et eller andet helt galt med denne her verden. Vores rettigheder som mennesker bliver altså hele tiden flyttet i den meget forkerte retning. Vi skal kontrolleres og registreres fra top til tå. Hvornår får vi en chip implanteret og hvornår kommer der hegn i de største byer i verden, så man ikke kan rejse nogle steder hen. Vi er på vej mod en global plantage, et stort indhegnet og kontrolleret landbrug, hvor alt er systematiseret. Jubiii, total kontrol og implanterede RFID chips i hånden. Det er altså bare lykken.