Indlæg tagget med Fodbold
Kampen om 3. pladsen i SAS ligaen bliver en spændende afflære
Det bliver med stor sandsynlighed OB og FC København der skal kæmpe pm guld og sølv i SAS ligaen for sæsonnen 2009/2010, men kampen om 3. pladsen tegner til at blive en rigtig spændende affære mellem ikke mindre end 5 hold. Efter Aab’s fine sejr over AGF på 2-0 i lørdags, så er holdet tilbage i kampen om bronze. Efter 26. spillerunde kæmper disse hold om om bronzemedaljer:
- Esbjerg med 41 point.
- Silkeborg med 40 point.
- Aab med 40 point.
- Brøndby med 39 point.
- FC Midtjylland med 38 point.
Det er faktisk rigtig fedt at det er så spændende for der er ingen tvivl om at alle 5 hold giver den fuld hammer for at få fat i den 3. plads, der jo som bekendt giver adgang til europæiske kampe.
Der venter Aab 2 meget svære hjemmekampe på Aalborg Stadion mod henholdsvis OB og Esbjerg, der begge ligger foran Aab i tabellen. Men kan Aab nappe 6 point her, så ser det bare rigtig godt ud.
Nicolai Vollquartz må være på lønningslisten i Silkeborg IF
Det var tyveri ved højlys dag at Silkeborg fik tilkendt sig et straffespark i overtiden mod Aab og dermed fik et point. Christian Holst burde få en Oscar for det flotte skuespil han lavede efter et klap på skulderen af Michael Jacobsen. Man skulle næsten tro at Nikolai Vollquartz blev lønnet af Silkeborg, for den meget flotte og stensikre straffesparks kendelse. (Bemærk lige ironien her)
Aab burde have lukket den kamp inden Silkeborg begyndte at presse på for en scoring, for så var den straffesparks situation aldrig opstået set i bagklogskabens klare lys. Aab’erne havde den kamp under kontrol og skulle have lukket kampen, men Silkeborg kom tilbage og den ros skal holdet alligevel have.
Istedet for 3 gode rare point, må Aab nu nøjes med et enkelt point for tredje kamp i træk, det er ikke helt tilfredsstillende.
Men det kan nu ikke betale sig at tude mere over den kamp. Man bare acceptere at sådan er fodbold nu engang. Aab er stadig 3 point efter Silkeborg i SAS ligaen, men har samme antal som Esbjerg inden deres kamp mod OB.
Aab spillede uafgjort mod Sønderjyske på trods af overtal
Til trods for at Aab var en mand i overtal i godt og vel 60 minutter, så magtede de ikke at vinde kampen mod Sønderjyske. Fodboldkampen endte skuffende 1-1 og Aab får dermed 1 point til de allerede 35 point. Det er da lidt ærgeligt når man tænker på at en 3 plads var en mulighed for Aab. Det værste ved det resultat var det mål som Sønderjyske lavede, hvor Karim Zaza lavede en fadæse af de helt store. Normalt har jeg rigtig stor respekt for Zaza, men i den nævnte situation var det mildest talt pinligt. Det må aldrig ske igen, Karim.
Efter 24 spillerunde i SAS ligaen ligger Aab fortsat nummer 5, men der er 1 point op til Silkeborg på fjerdepladsen og 3 point op til Esbjerg på tredjepladsen. Der er stadig en del spillerunder igen, så tredjepladsen er absolut inden for rækkevidde.
Aab nærmer sig Silkeborg og Esbjerg i SAS ligaen efter en sejr over Silkeborg på 1-0
Med en 1-0 sejr over Silkeborg er Aab nu kun 1 point efter Silkeborg på 4. pladsen. Det er dæleme da flot. Andreas Johansson afgjorde kampen med et hovedstød efter 55. minutter og det var ikke ufortjent at Aab vandt den kamp. Aab er kommet ud i foråret med 3 sejre ud af 4 mulige, det er faktisk rigtig flot. Jeg havde faktisk mine tvivl om Aab kunne spille noget godt fodbold her i foråret, men det er faktisk gået over al forventning. Tillykke Aab. På lørdag gælder det en kamp mod FC Nordsjælland på udebane. Jeg håber på en sejr efter den flotte indsats, der har præget dette fine forår indtil videre.
Aab vandt sikkert 3-0 over HB Køge
Aab vandt 3-0 over HB Køge og tager dermed den anden sejr ud af 3 mulige. Aab bliver indtil videre på 5. pladsen i SAS Ligaen. Ronnie Schwartz var tæt på hattrick, men måtte nøjes med 2 mål. Michael Jakobsen scorede på straffespark. Brøndby skal dog spille mod Randers FC imorgen og vinder sikkert også, men der skal en stor sejr til hvis de skal smutte forbi Aab i tabellen.
FC København vandt 2-0 over Sønderjyske og forbliver på førstepladsen. OB vandt 2-0 over AGF og ligger stadig på andenpladsen. FC Midtjylland fortsætter den gode stime og vandt over Silkeborg med 2-0. Esbjerg tabte med 1-0 til FC Nordsjælland på grund af et uheldigt selvmål.
Aab har fået 6 point ud af de sidste 3 kampe hvilket er acceptabelt, men de bare nødt til at fortsætte hvis de skal ind i top 3. Men jeg synes det ser godt ud, så “keep up the good work”.