Nicolai Vollquartz må være på lønningslisten i Silkeborg IF
Det var tyveri ved højlys dag at Silkeborg fik tilkendt sig et straffespark i overtiden mod Aab og dermed fik et point. Christian Holst burde få en Oscar for det flotte skuespil han lavede efter et klap på skulderen af Michael Jacobsen. Man skulle næsten tro at Nikolai Vollquartz blev lønnet af Silkeborg, for den meget flotte og stensikre straffesparks kendelse. (Bemærk lige ironien her)
Aab burde have lukket den kamp inden Silkeborg begyndte at presse på for en scoring, for så var den straffesparks situation aldrig opstået set i bagklogskabens klare lys. Aab’erne havde den kamp under kontrol og skulle have lukket kampen, men Silkeborg kom tilbage og den ros skal holdet alligevel have.
Istedet for 3 gode rare point, må Aab nu nøjes med et enkelt point for tredje kamp i træk, det er ikke helt tilfredsstillende.
Men det kan nu ikke betale sig at tude mere over den kamp. Man bare acceptere at sådan er fodbold nu engang. Aab er stadig 3 point efter Silkeborg i SAS ligaen, men har samme antal som Esbjerg inden deres kamp mod OB.