Aab fik 5. pladsen i SAS ligaen og AGF må en tur i 1. division
Noget skuffende fik Aab 0-0 mod HB Køge og må derfor tage til takke med en 5. plads i SAS ligaen. Men Aab har på ingen måde formået at mande sig op til at gå efter de bronzemedaljer, så man ridder som man sadler. Med en sejr over HB Køge kunne 4. pladsen være sikret, så jeg er da lidt skuffet og en top 4 placering var også det holdet gik efter. En 5. plads betyder ingen europæisk fodbold for Aab i næste sæson, som egentlig var tiltrængt da Aab har en ledelse som bliver ved med at lave underskud. Dårligt årsregnskab er jo efterhånden blevet et af Aab’s kendetegn.
AGF må en tur i 1. division
Jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af AGF, men på den anden side er århusianerne selv skyld i katastrofen. De har jo spillet enormt dårligt til trods for at de har en træner i Erik Rasmussen, som er en person jeg respekterer meget. Holdet er jo gået helt ned her i foråret, selvom de på papiret har gode fodboldspillere som Martin Jørgensen, Jacob Poulsen og Peter Graulund.
Peter Graulund har jo prøvet turen ned i 1. division før med AGF, så kan han jo lære de andre hvordan man spiller fodbold i 1. division. Det skal nok blive sjovt at følge AGF dernede.