Windows program alternativer til Mac OS

Skrevet fredag, 29 januar, 2010

Efter at jeg gik fra Windows til Mac OS var der en hel del programmer, som jeg ikke troede fandtes til Mac OS, men der blev jeg da godt nok noget klogere.
Der findes overraskende mange programmer til Mac OS, som man kender fra Windows. De programmer jeg til daglig brugte på Windows har jeg faktisk fundet til Mac OS og jeg har desuden fundet nogle andre rigtige snedige og nyttige programmer.

Winscp og Transmit

Jeg har længe brugt Winscp til flytte filer mellem diverse servere på min Windows maskine og det program blev jeg godt nok rigtig glad for, så derfor var jeg nødt til at finde et tilsvarende program til Mac OS. Alternativet var Transmit som dog ikke er gratis, men er mindst lige så godt, ja hvis ikke bedre. Jeg har kun set toppen af isbjerget for de mange funktioner, der findes i Transmit, så det bliver en fornøjelse at bruge det fremover.

Total commander og Midnight commander

Total Commander behøver vist ikke den store introduktion. Et helt fantastisk fil værktøj til Windows, som man tit og ofte skal bruge til filhåndtering.
Midnight Commander er gratis og kører på stortset alle platforme. Jeg skal dog lige lære programmets genvejstaster at kende, men det kommer stille og roligt.

Notepad ++ og Textmate

På min Windows maskine blev jeg hurtig rigtig glad for Notepad ++, som kunne håndtere store filer og havde syntaks for mange forskellige formater og programmeringssprog. Notepad ++ kræver ingen licens.
På Mac OS er dansk udviklede Textmate en af de bedste værktøjer til at redigere filer i forskellige formater og sprog. Textmate har nogle rigtig fede features, som jeg hurtigt har fået lært. Textmate kostede 49.95 dollars da jeg købte licensen.

Launch Bar

Uha et fedt lille program til 25 dollars. Med Launch Bar kan man nemt åbne programmer og filer, finde indhold og meget mere. Det holder 100 %. Rigtig fedt program.

Migreringen fra Windows til Mac har kostet lidt penge, men pengene er givet godt ud for programmerne erstatter fint de “gamle” Windows værktøjer og så er Snow Leopard et sindssygt godt operativt system.

Andre indlæg:

Læg en kommentar