Få styr på din history på Mac eller Linux/Unix
Skrevet fredag, 2 juli, 2010
Hvis man som jeg er MEGET glad for Bash på en Mac eller Linux/unix maskine og bruger kommandobaseret operationer rigtig meget, er der ikke noget bedre end at få styr på diverse kommandoer til ens “history”. History er ens historie for tidligere brugte kommandoer. Man kommer ikke udenom at der bare er nogle kommandoer man bruger mere end andre. Nogle kommandoer er så lange og nogle gange lidt langhåret, så det er en kæmpe fordel lige at kunne søge dem frem i sin historik af tidligere kommander. Et godt opsætningstip er lige at styre antallet af kommandoer i sin history. Det kan gøres i ens .profile/.bash_profile. Brug følgende variable HISTSIZE=450, HISTFILESIZE=450 til gemme 450 kommandoer i history. Det er lige lidt nok efter min mening.
Mine yndlings history kommandoer
- Søg i tidligere kommandoer: Control + R og skriv det du vil søge efter. (Det er uden tvivl den kommando jeg bruger mest når det gælder min history)
- Tidligere kommandoer: Pil op/ned og Control + p i Bash for at navigere i tidligere kommandoer.
- Oversigt over tidligere kommandoer: history | more giver en nummeret liste med tidligere kommandoer. Brug efterfølgende !5 for ekskvere kommando nr. 5.
- Kør tidligere kommando med det første ord. Eksempel: !svn kører den sidst kørte kommando der startede med svn. (Den er lidt farlig!!!)
- Undgå duplikerede kommandoer i history: Tilføj export HISTCONTROL=ignoredups til .profile/.bash_profile.