Plants vs Zombies til iPad er en tidsrøver

Skrevet tirsdag, 3 januar, 2012

Plants vs Zombies

Plants vs Zombies der er udviklet af Popcap er enormt underholdende og en værre tidsrøver. Spillet der kort fortalt går ud på at beskytte ens hus mod zombier og til at hjælpe sig har man en række forskellige blomster/planter med forskellige egenskaber.
Plants vs Zombies findes ikke kun til iPad, men kan også installeres på iPhone, Mac, Pc, Android telefoner, Amazon Kindle, Nintendo og Xbox. Så der er ingen undskyldning for ikke at prøve spillet.
Gameplayet er utrolig banalt for det gælder ‘kun’ om at jorde de zombier, der angriber ens have eller tag, men det er med at få lagt den rigtige strategi og vælge de rigtige planter inden man iværksætter det helt store forsvar. Man får mulighed for at se hvilke zombier der vil angribe og kan derved vælge de planter, der skal bruges til at stoppe de enkelte zombier. Zombierne er nemlig meget forskellige i deres angreb og udrustning, og har man ikke de rigtige planter når man er under angreb kan det blive fatalt. Her er listet nogle af de forskellige zombier fra spillet:

  • Zombie med kængurustylte – kan hoppe hen over enkelte planter
  • Zombie med en kejle på hovedet eller spand – de tager noget længere tid at skyde ned pga. udrustningen
  • Discozombie
  • Zombie i kørestol – ødelægger dine planter ved at skyde dem ned med katapulter
  • Zombie med en avis
  • og mange andre …

Til at stoppe de her zombier fra at æde ens hjerne har man planterne. Nogle planter generere penge så man kan købe flere planter, nogle planter beskytter de andre planter og nogle planter skal bruges til forsvar mod zombierne. Så det er med at vælge en kombination af planter som man tror kan klare et angreb fra zombierne og det er ikke altid lige nemt.

Plants vs Zombies er et uhyre sjovt spil og kan varmt anbefales, hvis man har alt for meget tid. (Det havde jeg åbenbart henover julen).

Andre indlæg:

Læg en kommentar