Sådan kloner du din harddisk på en MacBook Pro til en SSD disk eller en anden harddisk

Så fik jeg klonet min 5400 rpm harddisk på 250 GB til en lidt mindre Solid State Disc fra Intel på 80 GB og isat SSD i min MacBook Pro 13 tommer. Jeg har var lidt nervøs forud dette for kirugiske indgreb på min spritnye MacBook Pro, men det gik uden problemer og nu har jeg en overdreven hurtig SSD i min MacBook Pro. Det er simpelthen en fornøjelse at åbne programmer, bruge diverse ÚNIX kommandoer som ‘greb’ og ‘find’.
Her er hvad du skal bruge til at udskifte din gamle harddisk i din MacBook Pro med en ny
- En ny 2,5 tomme harddisk med SATA interface.
-
En harddisk docking station. Jeg kan anbefale en Sandberg Docking Station. Den er nem at gå til og man kan bruge både 2,5 og 3,5 tomme harddiske. Den koster lige knap 300,00 kr., men pengene er givet godt ud for du kan bruge den til fremtidige backup af dine diske.
- Et lille værktøjssæt med torx – og stjerneskruetrækker. Du skal ihvertfald have fat i en stjerneskruetrækker størrelse 00 x 50 mm og en Torx T6. Stjerneskruetrækkeren skal du bruge til at fjerne skruer på MacBook Pro’ens bagbeklædning og T6 til skruerne på harddisken. Både Biltema, SIlvan og Bauhaus har sådan et sæt.
- Et blødt underlag til at ligge din MacBook på, når du skal lave dette kirugiske indgreb på din Mac. Det kan være et tæppe eller et håndklæde. Jeg brugte et stort badehåndklæde.
- Ro. Sørg for at der ro omkring dig, det gør det hele lidt nemmere. Det skal jo helst ikke gå galt. Foretag operationen når konen og børnene er ude af huset.
Klon din eksisterende harddsik til din SSD

Processen med at klone din eksisterende harddisk til din nye SSD er simpel sag bare man har det rigtige software til selve kloningen. Der er 2 rigtig gode programmer til det formål; Carbon Copy Cloner og SuperDuper. De er begge gratis, dog er SuperDuper ikke gratis hvis man skal udnytte de noget avancerede dele i programmet.
Jeg brugte selv Carbon Copy Cloner og hele operationen med at klone min harddisk tog lige knap en time. Der var ca. 38 GB data.
Følg nedenstående trin for den egentlige kloning af din gamle harddisk over på en ny harddisk.
- Installér Carbon Copy Cloner på din Mac.
- Isæt din nye harddisk i din harddisk docking station, kobl den til din MacBook og tænd for docking stationen.
- Mac OS X (Jeg har Snow Leopard installeret på min MacBook) finder nu den nye harddisk og du skal nu formattere disken, så den klar til kloningen bagefter. Disk Utility programmet åbnes efter at man har trykket “initialize” på det vindue, der dukkede op da Snow Leopard fandt disken.
- Vælg din disk i venstre side i Disk Utility og tryk på “Erase” fanen. Brug det anbefalede format og giv din disk et navn. Tryk derefter på erase og disk bliver nu formatteret. Det er hurtigt overstået.
- Efter at disken er blevet formatteret skal vi have gang i Carbon Copy Cloner. Åbn programmet og vælg din eksisterende harddisk i “Select source” dropdown og vælg din nye harddisk i “Select target” dropdown. Sørg for at der i “Cloning options” er valgt “Backup everything” og at checkboxen med “Delete items that don’t exist on the source” er valgt. Tryk på “Clone” og tag en kop kaffe, sodavand eller lignende for det tager et stykke tid at klone harddisken.
Nu har vi klonet den gamle harddisk over på den nye harddisk og vi er nu klar til den egentlige operation, hvor vi skal have isat vores nye harddisk i maskinen.
Isæt den nye harddisk i din MacBook Pro
På med handskerne for nu skal der opereres.
- Sluk din MacBook og lig den på en blød overflade med bunden opad. UNDGÅ STATISK ELEKTRICITET!!! Aflad dig selv på en radiator og udfør operationen et sted, hvor der ikke er noget gulvtæppe, hvis du kan undgå det.
- Fjern skruerne i bunden af din Mac med stjerneskruetrækkeren. Start med de længste skruer i toppen. Pas på ikke at ødelægge kærven i skruerne, da skruerne er lidt bløde.
- Fjern forsigtigt bagbeklædning. Harddisken er placeret nede i venstre hjørne. Løsn de to skruer i den sorte skine, der holder harddisken på plads og løft skinnen op med skruerne og lig den forsigtigt et sikkert sted. Skub nu forsigtigt harddisken op og fjern SATA stikket fra harddisken.
- Fjern forsigtigt plastikstykket der sidder på siden af harddisken, det skal nemlig sættes over på den nye disk. Der er lim nok på det, så vi skal heldigvis ikke sættes nyt klister på.
- Fjern de 4 torx skruer på den gamle harddisk og lig dem et sikkert sted.
- Tag den nye harddisk og skru de 4 torx skruer i som vi lige skruet ud af den gamle harddisk. Sæt derefter plastikstykket på den nye harddisk.
- Isæt SATA stikket og put forsigtigt den nye harddisk ned i computeren, så den ligger helt plan. Skru derefter den sorte skinne fast, så harddisken sidder ordenlig fast.
- Skru bagbeklædningen fast. Start med de længste skruer i toppen.
- Vend computeren rundt og tænd for den. Alt er forhåbentlig gået godt og du kan nu starte Mac OS X op.
- Verificer at dine data er intakte og dine programmer starter, men alt burde være i orden.
Se nedenstående video hvis du vil have det visuelt forklaret. Den er helt perfekt, hvis man følger den slavisk, så kan det bare ikke gå galt.
Held og lykke
.
PS. Jeg kan varmt anbefale en Intel X25-M Solid State Disc. Nøøøøj, hvor det kører lækkert.
Hej – Det ser ikke så svært ud at skifte HD. Jeg tænker på, er det ikke lige lidt nok for dig at kun have 80gb diskplads? Vil det sige at du altid har en ex. hd med dig ?
Jeg bruger min 07′ MBP til at lave musik i Logic Pro, og den sveder højlydt, og kører ikke optimalt, når jeg bruger en masse plug in’s. Tror du at en SSD vil gøre min gamle maskine bedre?
Vil du mene at en SSD har samme effekt som 4gb ram for din MBP?
Tak for dit indlæg. Mvh. Henrik R.
Hej Henrik, jo 80 GB var for lidt, så jeg puttede en 160 GB Intel 320 SSD i, da jeg havde brug for mere plads.
Jeg tror virkelig du vil kunne mærke forskel hvis du smed en SSD i din MBP, læsning og skrivning af data går bare noget hurtigere. Giv gerne et par 100 kroner mere for en god SSD fra Intel, Crucial eller OCZ. Det er kvalitets diske. Mere RAM og en hurtig disk gør underværker i din maskine. Du vil aldrig nogensinde bruge en HD med bevægelige dele igen.Tro mig.