Gratis SSH terminal / konsol til Windows
Når man til daglig sidder på en Windows box, kan man ikke uden videre tilgå sin Unix server igennem DOS på Windows. Igennem flere år har jeg brugt Putty, som er et fint lille SSH terminal program til Windows. Putty er gratis og skal ikke installeres, men kan køres direkte fra filen. Til diverse Unix servere er programmet uundværeligt, hvis man sidder på en Windows maskine.
Putty er sikkert
SSH (Secure Shell) krypterer data, der bliver sendt og gør det noget mere sikkert end almindelig Telnet. SSH krypterer data ved hjælp af RSA og er dermed ulovlig i nogle lande, hvor noget data ikke må krypteres.
Funktioner i Putty
Der findes nogle små snedige funktioner som lige er værd at nævne. Jeg er blandt andet helt vild muligheden for at tunnel (port forwarding) sin forbindelse. Det fungerer rigtig godt. Desuden er det også muligt at gemme sine sessioner med forskellige servere, så man ikke skal gå og huske på host adresser.
Download Putty til Windows
Du kan hente Putty kvit og frit på putty.org. Programmet fylder ikke særlig meget, så det er hurtigt hentet. Jeg kan klart anbefale Putty og det bliver en del af de programmer, som man ret hurtigt får hentet når man får en ny computer.