Facebook er klar til gambling med rigtige penge
Facebook er med sine mange millioner brugere konstant sulten efter at give deres brugere flere og flere services. Det nyeste tiltag er gambling via Facebook med rigtige penge og ikke bare de famøse Facebook Credits, der blandt andet bruges til de kendte og iøvrigt meget spillede spil på Facebook. Facebook har efter sigende har haft en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for online gambling på Facebook platformen.
Men at få online gambling med blandt andet spillemaskiner på Facebook er ikke bare noget der bliver lanceret på Facebook fra den ene dag til den anden. Flere stater i USA og en del lande rundt omkring i verden forbyder online gambling, så Facebook starter blandt andet ud i Storbritanien, da deres love er mere liberale når det gælder online gambling. Det ironiske ved dette tiltag fra Facebook er at de selv tidligere havde nedskrevet klare og mere restriktive regler om lige præcis annoncering af online gambling på Facebook, men det lader til at Facebook har løsnet på de regler gevaldigt, da en mulig stor profit ligger gemt i denne nye service, hvis den bliver en realitet. Det påståes nemlig at Facebook tager op i mod 30% af indtjeningen mens udbyderne af online gambling får de sidste 70%. En lukrativ aftale for Facebook. De fleste store udbydere af online gambling vil stå i kø for at få en licens til Facebooks online gambling, det er der ingen tvivl om. For mange mennesker er det sikkert sjovt at vide hvor vennerne spiller henne, hvor meget de vinder og hvor meget de taber.
Online casino spil er en service af mange services, der efterhånden ser dagens lys på Facebook’s sociale platform. Både musiktjenesten Spotify og Hulu, der leverer streaming af film og TV shows, er blevet integreret i Facebook. Facebook er efterhånden ved at blive et Internet i Internettet, og man kan da godt forstå at konkurrenter som Google efterhånden er ved at blive godt nervøse for giganten Facebook, der bare buldrer derudaf. Men det må jo bare betyde at Google er nødt til at tilbyde services, der er bedre end Facebook’s, så simpelt er det.
Det skal nok blive spændende at følge..