Software
Jeg har siden 2003 arbejdet seriøst med udvikling af software og kender derfor til en del gode værktøjer til brug for både software udvikling og almindeligt brug. Det er både kommercielle og open source værktøjer jeg bruger, og mange af dem er også omtalt på denne blog.
Jeg er altid på udkig efter smarte og snedige programmer, der kan gøre livet foran computeren lidt nemmere. Det er jo bedst, hvis man kan springe hvor gærdet er lavest.
Open source software
Konceptet bag open source software er virkelig noget, jeg synes er helt genialt. En programmør skriver noget kildekode til et program og gør derefter kildekoden offentlig tilgængelig for andre, så det er muligt at bygge videre på for andre udviklere. At dele software på den måde kan jeg egentlig godt lide, da det efter min mening kan gøre et program stærkere, når der er potentielt mange der kan bidrage med indspark. Man skal dog lige huske at kontrollere licenserne som et open source program er udgivet under. Det er ikke alt open source software, hvor man kan rette koden og derefter bare sælge videre for lige at tjene nogle hurtige penge.
Når der kommer noget godt og brugbart open source program eller et andet gratis program, plejer jeg lige at skrive et par ord om det på bloggen og give det en anmeldelse.
Kommercielt software
Ja, det er jo ikke til at komme udenom at det meste software bliver lavet af firmaer, der skal tjene på skidtet og det er jo i sagens natur det der går ud på for stortset alle software firmaer.
Der er efter min mening massere af godt kommercielt software, der er værd at købe og meget af det kan man være heldig at finde billigt. Nu og da har Amazon nogle gode tilbud. Et godt tip er lige at se anmeldelserne igennem inden man køber på Amazon. Der skal være minimum 20 anmeldelser af et program før jeg overhovedet vil overveje at købe det. Det giver et godt billede af hvor godt programmet er.