Arkiv for Aab kategorien
Kampen om 3. pladsen i SAS ligaen bliver en spændende afflære
Det bliver med stor sandsynlighed OB og FC København der skal kæmpe pm guld og sølv i SAS ligaen for sæsonnen 2009/2010, men kampen om 3. pladsen tegner til at blive en rigtig spændende affære mellem ikke mindre end 5 hold. Efter Aab’s fine sejr over AGF på 2-0 i lørdags, så er holdet tilbage i kampen om bronze. Efter 26. spillerunde kæmper disse hold om om bronzemedaljer:
- Esbjerg med 41 point.
- Silkeborg med 40 point.
- Aab med 40 point.
- Brøndby med 39 point.
- FC Midtjylland med 38 point.
Det er faktisk rigtig fedt at det er så spændende for der er ingen tvivl om at alle 5 hold giver den fuld hammer for at få fat i den 3. plads, der jo som bekendt giver adgang til europæiske kampe.
Der venter Aab 2 meget svære hjemmekampe på Aalborg Stadion mod henholdsvis OB og Esbjerg, der begge ligger foran Aab i tabellen. Men kan Aab nappe 6 point her, så ser det bare rigtig godt ud.
Nicolai Vollquartz må være på lønningslisten i Silkeborg IF
Det var tyveri ved højlys dag at Silkeborg fik tilkendt sig et straffespark i overtiden mod Aab og dermed fik et point. Christian Holst burde få en Oscar for det flotte skuespil han lavede efter et klap på skulderen af Michael Jacobsen. Man skulle næsten tro at Nikolai Vollquartz blev lønnet af Silkeborg, for den meget flotte og stensikre straffesparks kendelse. (Bemærk lige ironien her)
Aab burde have lukket den kamp inden Silkeborg begyndte at presse på for en scoring, for så var den straffesparks situation aldrig opstået set i bagklogskabens klare lys. Aab’erne havde den kamp under kontrol og skulle have lukket kampen, men Silkeborg kom tilbage og den ros skal holdet alligevel have.
Istedet for 3 gode rare point, må Aab nu nøjes med et enkelt point for tredje kamp i træk, det er ikke helt tilfredsstillende.
Men det kan nu ikke betale sig at tude mere over den kamp. Man bare acceptere at sådan er fodbold nu engang. Aab er stadig 3 point efter Silkeborg i SAS ligaen, men har samme antal som Esbjerg inden deres kamp mod OB.
Aab spillede uafgjort mod Sønderjyske på trods af overtal
Til trods for at Aab var en mand i overtal i godt og vel 60 minutter, så magtede de ikke at vinde kampen mod Sønderjyske. Fodboldkampen endte skuffende 1-1 og Aab får dermed 1 point til de allerede 35 point. Det er da lidt ærgeligt når man tænker på at en 3 plads var en mulighed for Aab. Det værste ved det resultat var det mål som Sønderjyske lavede, hvor Karim Zaza lavede en fadæse af de helt store. Normalt har jeg rigtig stor respekt for Zaza, men i den nævnte situation var det mildest talt pinligt. Det må aldrig ske igen, Karim.
Efter 24 spillerunde i SAS ligaen ligger Aab fortsat nummer 5, men der er 1 point op til Silkeborg på fjerdepladsen og 3 point op til Esbjerg på tredjepladsen. Der er stadig en del spillerunder igen, så tredjepladsen er absolut inden for rækkevidde.
Aab er klar til at spille om guldmedaljer i ishockey
Selvom Aab Sport tydeligvis ikke har styr på økonomien er det dog dejligt at se at det rent sportsligt går godt med både fodbold, ishockey og håndbold.
Aab Ishockey er endnu engang klar til at spille om guldmedaljer i ishockey efter en sejr over Herning Blue Fox på 3-0 i dag. Aab vinder sammenlagt 4-1 over Herning Jeg har desværre ikke tal på hvor mange gange Red Knights har været i finalen om Danmarks mesterskabet i ishockey i dette årtusinde, men det eddermamem mange gange efterhånden. Nu må de altså vinde det DM, som de ikke har vundet siden 1981.
De 3 målscorer for Aab var: Bo Nordby, Ronny Larsen og Neal Martin. Aab skal i finalen møde Sønderjyske som vandt DM sidste år og jeg bestemt sikker på at kampene heri finalen bliver rigtig spændende. Jeg er sikker på at Aab vil have revanche for sidste års fæle skuffelse, hvor holdet allerede røg ud i kvartfinalerne. Pøj pøj, Red Knights!
Aab nærmer sig Silkeborg og Esbjerg i SAS ligaen efter en sejr over Silkeborg på 1-0
Med en 1-0 sejr over Silkeborg er Aab nu kun 1 point efter Silkeborg på 4. pladsen. Det er dæleme da flot. Andreas Johansson afgjorde kampen med et hovedstød efter 55. minutter og det var ikke ufortjent at Aab vandt den kamp. Aab er kommet ud i foråret med 3 sejre ud af 4 mulige, det er faktisk rigtig flot. Jeg havde faktisk mine tvivl om Aab kunne spille noget godt fodbold her i foråret, men det er faktisk gået over al forventning. Tillykke Aab. På lørdag gælder det en kamp mod FC Nordsjælland på udebane. Jeg håber på en sejr efter den flotte indsats, der har præget dette fine forår indtil videre.