Arkiv for Software kategorien
Installér open source software på Mac OS X med MacPorts
MacPorts er et open source projekt man kan installere på sin Mac, så man ret nemt kan installere mange forskellige open source programmer. Det er minder utrolig meget om APT på Debian, som ganske enkelt er helt fantastisk.
Der findes rigtig meget open source software som fint kan bruges istedet for proprietært software. Jeg vil uden tøven kunne sige at rigtig mange mennesker kunne spare tusindevis af kroner på deres software ved at bruge open source software.
Når først man har installeret MacPorts på sin Mac er det forholdsvis nemt at opdatere det software der er installeret. Læs mere… →
iBooks til din iPhone eller iPad med IOS 4
Er du en af dem der har hentet IOS 4 til din Apple iPhone har du med garanti også fået tilbudet om at hente iBooks. Med iBooks og iBookstore kan du hente digitale bøger om man vil ned på sin iPhone eller iPad. Jeg ved ikke rigtig om det vil blive en succes på en iPhone, men på en iPad vil det give god mening. Skærmen på en iPhone er simpelthen for lille til at det kan være en egentlig Ebook Reader efter min mening. Når man henter iBooks har man sit bibliotek, hvor man opbevarer alle sine “bøger” i og man har en butik, hvor man kan købe eller bare hente gratis digitale bøger.
Jeg var da nødt til lige at hente nogle af H.C. Andersens eventyr ned og prøve at læse dem på min iPhone. Eventyrerne er gratis, så det var da altid noget. IBooks er smart nok. Det er nemt at bladre mellem sider og navigere til kapitler, lave bogmærker, forstørre teksten, ændre skrift og meget mere, men det er bare ikke noget jeg kommer til at bruge på min iPhone. Det jeg måske kan bruge iBooks til er at gemme mine PDF filer i iBooks og læse disse igennem iBooks.
Brug OpenDNS istedet for din bredbåndsudbyder egen dns server
Hvis du overvejer et alternativ til din ISP’s (Internet Service Provicer, bredbåndsudbyder) dns server(e) kan jeg klart anbefale OpenDNS. Det er ganske gratis og det kører faktisk rigtig godt. Normalt bruger man jo dns servere eller navne servere som de også kaldes fra Telenor, TDC, Stofa og hvad de nu ellers hedder, men det har ganske enkelt en stor ulempe; de kan kontrollere hvilke hjemmesider du må have lov til at besøge og der er nogle hjemmesider der er lukket for os danskere. Pirate bay er for eksempelvis lukket for danskere. Endnu har jeg ikke hørt om nogle hjemmesider der er lukket for, når man bruger OpenDNS.
Sådan kommer du gratis i gang med OpenDNS
For at komme i gang med OpenDNS kan man registrere sig som bruger. Derved får man mulighed for at bruge nogle mere avancerede funktioner som for eksempel filtrering af forskellige hjemmesider og statistikker på forespørgsler fra ens netværk.
- På følgende side: OpenDNS Basic kan du registrere dig som bruger. Følg formularen for at gennemføre registreringen af din OpenDNS konto.
- Gider du ikke registrere dig som bruger (Det er der nu heller ingen grund til) og bare vil bruge OpenDNS’s dns servere kommer de her: Den primære DNS server ved OpenDNS er: 208.67.222.222 og den sekundære er: 208.67.220.220.
Ovennævnte IP adresser kan du indsætte i din routers konfiguration hvis du bruger DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) som er automatisk tildeling af IP adresser til dine enheder på netværket. Hvis du ikke bruger DHCP i dit netværk, skal du sørge for at udskifte dine nuværende dns servere med ovennævnte IP adresser på hver enkelt enhed.
VLC Remote app til iPhone er fantastisk
Jeg bruger tit min MacBook Pro til at afspille film på og til det formål er VLC et must have. Men det der er endnu vildere er at få en app til ens iPhone, som kan styre VLC på sin PC eller Mac. Med VLC Remote til iPhone er det scenarie en mulighed. App’en koster omkring 15 kr. på App Store og det er en af de få apps, som synes har været pengene værd. Normalt køber jeg ikke mange apps på App Store.
Konceptet er at man har en VLC installeret på ens PC eller Mac, som man kan styre igennem sin iPhone. Når man købt og installeret VLC Remote på sin iPhone begynder den at scanne netværket for computere med VLC installeret og de computere med VLC installeret bliver lige markeret med et lille VLC kegle ikon. Læs mere… →
Få styr på din history på Mac eller Linux/Unix
Hvis man som jeg er MEGET glad for Bash på en Mac eller Linux/unix maskine og bruger kommandobaseret operationer rigtig meget, er der ikke noget bedre end at få styr på diverse kommandoer til ens “history”. History er ens historie for tidligere brugte kommandoer. Man kommer ikke udenom at der bare er nogle kommandoer man bruger mere end andre. Nogle kommandoer er så lange og nogle gange lidt langhåret, så det er en kæmpe fordel lige at kunne søge dem frem i sin historik af tidligere kommander. Et godt opsætningstip er lige at styre antallet af kommandoer i sin history. Det kan gøres i ens .profile/.bash_profile. Brug følgende variable HISTSIZE=450, HISTFILESIZE=450 til gemme 450 kommandoer i history. Det er lige lidt nok efter min mening.
Mine yndlings history kommandoer
- Søg i tidligere kommandoer: Control + R og skriv det du vil søge efter. (Det er uden tvivl den kommando jeg bruger mest når det gælder min history)
- Tidligere kommandoer: Pil op/ned og Control + p i Bash for at navigere i tidligere kommandoer.
- Oversigt over tidligere kommandoer: history | more giver en nummeret liste med tidligere kommandoer. Brug efterfølgende !5 for ekskvere kommando nr. 5.
- Kør tidligere kommando med det første ord. Eksempel: !svn kører den sidst kørte kommando der startede med svn. (Den er lidt farlig!!!)
- Undgå duplikerede kommandoer i history: Tilføj export HISTCONTROL=ignoredups til .profile/.bash_profile.