Arkiv for Gadgets kategorien
Billig iPad 2
Så kom den endelig, iPad 2. Spekulationerne om denne gadgets nye features har været mange og jeg må da sige, at den helt klart er blevet tunet i forhold til den originale iPad. Prisen på en iPad 2 bliver til gengæld ikke tunet i den rigtige retning, altså en lavere pris, det er jeg ganske sikker på. Apple har efterhånden den strategi at prisen plejer at forblive den samme og det er jo sådan set ret fair, da teknologien bliver forbedret og billigere alt andet lige for hver ny release og der er jo også en inflation man skal tage hensyn til. Men overordnet er jeg meget sikker på at iPad 2 nok skal sælge godt og den vil ganske sikkert blive en god sofasurfer istedet for den bærbare computer. Den må jo alt andet lige være lidt hurtigere at tage frem og få startet op end en bærbar computer.
iPad versus iPad 2
De væsentligste forskellige mellem iPad og iPad 2 som jeg synes er bemærkelsesværdige bliver listet nedenfor:
- Processoren er blevet opgraderet fra en 1GHz Apple A4 til en 1GHz dual-core Apple A5. Det er så absolut en fordel.
- Tykkelsen på en iPad 2 er skrumpet til sølle 8,8 mm. Det er altså ikke meget og det er da lige før at den bliver for tynd og skrøbelig.
- Der er kommet kamera til fronten og bagtil. Så vi har altså en iPad med 2 kameraer. 1 kamera burde da være nok til Face Time, men yderligere et kamera bagtil er nok ikke lige hvad jeg havde forventet.
Jeg kan stadig ikke finde det rigtige gode argument for at købe en iPad, da jeg på ingen måde synes den erstatter min 13 tommer Macbook Pro. Jeg kunne dog godt finde på at købe en iPad 2 som en slags testmaskine, hvis man skal lave en App til iPad eller iPhone.
iPhone 5 skal der spares op til
Jeg er allerede nu begyndt at ligge penge til side til en iPhone 5, for den telefon bliver med garanti ikke billigere end de tidligere versioner, da de blev lanceret i tidernes morgen. Jeg regner med at købe min iPhone 5 på Apple Store og ikke igennem en udbyder som 3, Telia eller Telenor. Min nuværende udbyder har jeg faktisk været glad for (lidt reklame til 3 her), så dem har jeg egentlig tænkt mig at fortsætte med. En iPhone er ikke nogen billig telefon, men hold da op hvor har jeg været glad for den og hold da op hvor bruger jeg den telefon tit. Jeg er begyndt at bruge min iPhone 3GS som modem, når jeg som en anden nomade er på farten og har min MacBook Pro med og ikke lige har mulighed for at komme på et eller andet eksternt WLAN.
Læs mere… →
Poker Controller – joystick/controller til online poker
Nu er der mulighed for at bruge et joystick, når du skal spille poker online, istedet for en til tider ret uhandy mus. The Wireless Poker Controller er som navnet siger et trådløst joystick (kan naturligvis også bruges med tråd), så man i princippet kan ligge ovre i sofaen og styrer sit pokerspil uden at skulle tænke på andet end at spille poker. Så det er bare med at koble en stor skærm til computeren, så har man det store overblik og kan nemt spille poker ved hjælp af Poker Controller. Poker Controls som er det britiske firma bag Poker Controller er sikre på at dette joystick nok skal blive et hit blandt pokerentusiaster verden over, og ja jeg tror også at denne her tingest kan blive et hit. Det er mest fordi den er kompatibel med mange af de store poker sites, og så er den godt designet med hensyn til brug af knapper. Om Poker Controller er pæn er vel en smagssag, men så længe man nemt kan spille poker med den, ja så vil den jo nok blive populær.
Hvis vi lige skal nævne prisen så er den set til 99 gode amerikanske dollars, men det er også muigt at få fat i controlleren gratis ved tilmelde sig 888.com eller Pacific Poker. På Poker Controls egen site er prisen 119$. Læs mere… →
Hvad kommer iPhone 4 til at koste og er prisen fair?
Ifølge flere rygter bliver prisen på den nye iPhone 4 noget lignende det samme, som iPhone 3GS kostede i sensommeren 2009. Altså et sted mellem 4.000 – 6000 kr. for en Iphone med et telefon abonnement over 6 mdr. Det er jo ikke en pris man løber skrigende væk fra, så det er vel fair nok. Da jeg for knap et år siden købte min iPhone 3GS igennem 3, var prisen 599,00 kr. og derefter 599,00 kr. om måneden i 6 måneder. Så med en pris på lige omkring 4200 for en iPhone 4 er jeg da meget interesseret i at købe en. Jeg kan stadig få en god pris for den gamle iPhone, så mon ikke det var en idé at bestilt en iPhone 4 allerede. Jeg kan se på 3′s hjemmeside at det er muligt at skrive sig på venteliste til en iPhone 4, så det må jeg hellere gøre. Fy for pokker man kommer til at bruge mange penge på Apple produkter i år, hvis jeg køber en iPhone 4, men sådan er det jo når man er en del af kulten. Alle os der tilbeder Apple er jo nødt til at “donere” penge til foretagendet.
iPhone 4 er klar til danskerne i juli
Så blev iPhone 4 offentliggjort, men vi vidste vel egentlig godt hvordan den så ud. Jeg så ihvertfald de famøse billeder af iPhone 4 på Gizmodo, så jeg blev ikke overrasket, da jeg så den nye iPhone 4. Men da jeg rigtig fik kigget på iPhone 4 på Apple’s hjemmeside blev jeg hurtig overrasket hvor lækker den er, og hvor mange nye fede features Apple har proppet i deres nye vidunder. En ting er at iPhone 4 kommer med det nye iOS 4, som ser rigtig godt ud, men alle de nye hardware optimeringer telefonen er opgraderet med fryder mig. For det er rigtig mange ting, der er blevet forbedret og tilføjet til iPhone 4. Amerikanerne kan få iPhone 4 allerede i denne måned, mens vi danskere må vente til juli. Apple er godt nok fremme i medierne lige for øjeblikket. Ikke nok med at iPad blev lanceret for nogle måneder siden, men nu kommer den en ny version af iPhone som helt sikkert nok skal blive en sællert. Selvom jeg selv har en iPhone 3GS og fint kan få det nye iOS 4, så vil jeg da godt nok gerne have en iPhone 4. Læs mere… →