Arkiv for Diverse kategorien
Surrogates, en spændende og tankevækkende film
Surrogates med Bruce Willis er en spændende og tankevækkende film, da måden at leve på som menneske virker afskyelig. I Surrogates lever de fleste mennesker igennem deres surrogates, der egentlig bare er robotter der ligner mennesker utrolig godt.
I filmen sidder folk i deres special byggede stole, som forbinder dem med deres personlige surrogat. En forbindelse der etableres digitalt og styres med hjernen og nogle briller.
Bruce Willis spiller agenten, der mistede sin søn i en trafikulykke og nu lever i et anstrengt ægteskab med sin kone. De er begge i dyb sorg efter sønnens død og begge lever deres liv igennem deres robotter. I filmen finder Bruce Willis ud af at det er muligt at dræbe personen der styrer sin surrogate ved hjælp af et hemmeligt våben, der mere eller mindre smelter hjernen på personen, når en surrogate bliver beskudt af dette våben. Nu går den vilde jagt for at finde ud af hvorfor nogle personer er begyndt at dræbe surrogates og deres ‘operator’.
Filmen er ganske spændende og egentlig ret hurtig overstået, men det er vel heller ikke nødvendigt hvis filmen så bliver for langtrukken og kedelig.
Tanken om at alle har deres egen robot, som de lever deres liv igennem er skræmmende og helt sikkert ikke sådan man ser et fremtidigt samfund fungerer.
Gode tips hvis man skal spartle en væg
Når man lige er blevet husejer følger der med det samme en hulens masse nye opgaver med. Vi er flyttet fra et mindre rækkehus på 95 kvm. til en villa på over 180 kvm. Det er dejligt med al den plads, men for pokker hvor er der mange ting der skal laves.
Mit seneste projekt er at beklæde 2 rum med væv, da det eftersigende er slidstærkt og nemt at sætte op. Men forarbejdet til opsætning af væv er faktisk ret tidskrævende, hvis resultatet skal blive godt og det skulle det jo gerne.
Køb noget letvægts sandspartel, det er rigtig nemt at arbejde med, det koster lidt mere men pengene er givet godt ud. Sørg endvidere for at få fat i en god stor og ikke mindst bred spartel, der virkelig kan tage nogle store overflader. Læs mere… →
Styrer Bilderberg egentlig verden i det skjulte?
Hvis jeg nu fortalte at Helle Thorning Schmidt med garanti bliver Danmarks næste statsminister ville de fleste nok sige: “Hvor ved du det fra og hvordan kan du sige med garanti?”. I 2009 var socialdemokratiets frontfigur Helle Thorning Schmidt i Grækenland til det hemlighedsfulde Bilderberg møde, hvor toppen af poppen fra verdens lande og store internationale firmaer mødes for at diskutere. Hvad der helt præcis foregår til de møder ved kun de tilstedeværende, da mødet er lukket for offentligheden og deltagerne må ikke udtale sig til pressen under og efter mødet.
Jeg har nu ikke noget imod at folk holder hemmelige møder som sådan, men når det foregår på højeste plan og emnerne næppe handler om hvordan Afrikas lande kan hjælpes, men snare om hvordan der kan tjenes flere penge, så bliver selv en små liberal person som jeg selv pænt hidsig for at sige det mildt. Læs mere… →
Garmin Forerunner 405CX pulsur med GPS
Mit nuværende pulsur Garmin Forerunner 60 er en fremragende makker at have med på løbeturen. Pulsuret har ikke nogle GPS funktioner og det er lidt urets akilleshæl.
Skal man have et løbeur med GPS burde man nok overveje Garmin Forerunner 405CX, som er flot designet, har GPS og koster også en hulens masse penge. Garmin Forerunner 60 kan man få til under 1000 kr., mens Garmin Forerunner koster i nærheden af 3000 kr. Der er altså en betydelig forskel i pris på de 2 ure og jeg gad da egentlig godt vide hvad jeg fik ekstra ved at smide 2000 kr. mere på bordet for 405CX.
Det der virkelig skal sælge Garmin 405CX er GPS funktionen, som også er en rigtig fed feature. Ved hjælp af GPS kan man meget nemt se ens løberute. 405CX er også pænt designet og kan da også fint fungere som et hverdags ur uden de store problemer.
Man kan få stortset det samme tilbehør til både Forerunner 60 og Forerunner 405 CX, såsom fodsensor, Garmin Connect og ANT. ANT gør det nemt at overføre informationer fra pulsuret til ens computer. Det fungerer nu rigtig godt.
Jeg er ikke i tvivl om at Garmin Forerunner 405CX er et lækkert pulsur, men det er altså lige lidt for dyrt for mig. Til det begrænsede løb jeg dyrker er Garmin Forerunner 60 nu ganske fint.
Animationsfilmen Up fra Disney lavet af Pixar er sød, flot og rørende
Hvis man endnu ikke har set animationsfilmen “Up” fra Disney er man gået glip af en filmoplrvelse af de helt store. Her er der altså tale om en film der er meget flot lavet, har en sød og sjov historie, fantastiske karakterer og desuden er meget rørende. Jeg har altid elsket animationsfilm fra Pixar. Find Nemo, Monsters Inc. og Cars har altid været nogle film man kunne se igen og igen. Up er en film man kan se igen og igen, og jeg har heldigvis fået den på Bluray, hvilket jo betyder at man kan se filmen i 1080p eller Full HD om man vil. Min PlayStation 3 er altså en god Bluray afspiller, noget bedre end jeg lige regnede med.
Historien om hr. Frederiksen der bor alene i et gammelt hus efter sin kones død er helt fantastisk. Specielt i starten blev jeg godt nok noget rørt, da man ser hvordan hr. Frederiksen møder hans kone som lille knægt og følger dem igennem hele livet til konens død. Til trods for at de ikke kan få børn har de et helt fantastisk ægteskab, men de får desværre ikke sparet sammen til deres drømmerejse til Sydamerika.
Da hr. Frederiksen bliver tvunget til at tage på plejehjem pga. et mindre uheld, flyver han væk i sit hus ved hjælp af ballonner fastgjort til kaminen i hans hus. Hr. Frederiksen får dog følgeskab af den ihærdige spejder Robert. De to ender i Sydamerika hvor det helt store eventyr for alvor starter.
Der er ingen tvivl om at denne her film bliver en klassiker. Hvis du køber en DVD eller Bluray udgave så husk lige at kigge ekstramaterialet igennem. Disney har en tendens til at ligge nogle mindre film med på deres distributioner. På Bluray udgaven findes der blandt andet 2 ret sjove kortfilm. Du kan læse meget mere om “Up” på IMDB.