Arkiv for Løb kategorien

Nike Air Pegasus – et par rigtig gode løbesko

Skrevet fredag, 18 marts, 2011

Med lidt over 2 mdr. igen til Copenhagen Marathon er tiden inde til at få de nyindkøbte Nike Air Pegasus løbet godt til. Jeg har haft disse rigtig gode løbesko i snart 3 uger og jeg må sige at de er virkelig gode og behagelige at løbe rundt i.
Som sidste gang jeg købte løbesko, hvilket var tilbage i februar 2007 (Jeg har altså løbet med de samme løbesko i knap 3 år, Uha), valgte jeg at tage en tur ind til Løberen og hoppe op på deres løbebånd, og endnu gang konstatere at jeg pronere helt vildt. Det betyder altså at jeg skal bruge lidt mere støtte i svangen eller man kan også sige at jeg har tendens til at være platfodet. Lidt deform er man vel altid. Jeg tror faktisk jeg prøvede 6 forskellige løbesko og valgte til sidst Nike Air Pegasus, som jeg klart kan anbefale til andre løbere/motionister. Løberen er også et glimrende sted at få råd og vejledning til dit løbeudstyr, da det efter min mening er nogle yderst kompetente folk, der står bag disken.
Nike Air Pegasus skoene kostede kun 800 gode danske kroner., hvilket var noget mindre end jeg regnede med. Jeg havde faktisk budgetteret med 1.100 kr. plus for et par løbesko, så jeg blev da positivt overrasket. Den gode sælger i Løberen mente at jeg forlængst skulle have skiftet mine løbesko ud, ja rent faktisk anbefaler de at man skifter løbesko ved omkring de 1.000 km., hvilket egentlig ikke er mange kilometer. Når man nu træner op til et marathon, så kan man da ret hurtigt løbe en hel del kilometer.
Det længste jeg har løbet ind til videre i de nye løbesko er 19 km. og det gik faktisk over al forventning, men der er stadig langt op til de 42 km. Lige pt. løber jeg 40 km. om ugen og der bliver nok øget henover de næste par måneder, så det varer ikke længe inden jeg skal have et par nye løbesko.

Marathontræningen er i fuld gang

Skrevet mandag, 17 januar, 2011

Min træning til Copenhagen Marathon 2011 er i fuld gang og jeg må sige at jeg faktisk nyder træningen indtil videre, og jeg har endda løbet intervaltræning med velbehag, som vel nok er noget af det jeg hader mest ved løbetræning, men for pokker hvor det er vigtigt at løber den form for træning.
Jeg løber 3 gange om ugen faktisk på helt faste tidspunkter; tirsdag aften, torsdag aften og endelig søndag formiddag. Det ligger faktisk ret fast. Det kan dog være jeg er nødt til at indsætte en 4. dag, hvor der skal løbes. Tirsdag og torsdag er typisk kortere ture, hvor fokus er lagt på hastighed, intervaltræning og pulstræning, mens søndag er en dag hvor der skal løbes langt i et nogenlunde tempo.
Jeg kan allerede nu mærke at træningen er begyndt at give pote og det er da fedt, men det er jo også en nødvendighed, hvis jeg skal løbe lidt over 42 km. i et ryk. Men det skal nok blive sjovt eller hvad man nu kan kalde det.
Rent kostmæssigt er jeg begyndt at ligge stilen noget om og fokusere på at få en hulens masse grøntsager indenbords og det kan egentlig også ses på vægten, hvilket jo er herligt. Vand skal der til og helst omkring 2 liter om dagen, specielt hvis man drikker 3-4 kopper kaffe som jeg gør til daglig. Kaffe er jo vanddrivende, så vand rigelig vand.
Der er 4 måneder og 5 dage til Copenhagen Marathon 2011.

Copenhagen Marathon 2011

Skrevet lørdag, 1 januar, 2011

Så er billetten til Copenhagen Marathon 2011 købt, så nu er
det med at komme i gang med at få lagt grundformen inden den
egentlige marathontræning påbegyndes. Den 22. maj 2011 skal løbet
løbes, så der er god tid til at bygge formen op så man kan få en
god tid. En god tid for mig er under 4 timer og det er ikke helt
urealistisk, hvis jeg går til stålet og får trænet igennem.

Grundform og vægttab i januar

Januar måned
bliver en måned hvor grundformen skal helt på plads, med det mener
jeg at jeg skulle kunne løbe en 10 kilometer uden problemer. Jeg
vil tro jeg kan løbe en 7-8 kilometer uden de store problemer lige
pt., så der er ikke langt op til de 10. Foruden at grundformen skal
være på plads, skal jeg have smidt en 6-7 kilo i januar. Det bliver
sgu lidt hårdt men hvis jeg skal løbe hurtigere er jeg nødt til at
smide nogle kilo, så min blegfede krop ikke har så meget at slæbe
rundt på.

16 ugers marathontræning

Sidst i
januar starter det egentlige træningsprogram, der skal gøre mig i
stand til løbe Copenhagen Marathon uden at snegle mig i mål. Det
bliver 16 uger med intervaltræning, pulstræning, bakkeløb og ikke
mindst et langt løb hver uge. Der skal nogle kilometer i benene,
hvis man skal løbe den endelige marathon distance på lidt over 42
kilometer.

Jeg vil løbende holde min status
opdateret på siden. Med status mener jeg hvor langt jeg løber, hvor
hurtigt jeg løber og ikke mindst om jeg smider nogle kilo i løbet
af træningsperioden.

Belkin Sport Armband Black til Apple iPhone er god til løbeturen

Skrevet torsdag, 8 april, 2010

Belkin Sport Armband til iPhoneSå fik jeg endelig købt en holder til min iPhone, så jeg kan få denne dejlige bandit med på løbeturen. Jeg har været rigtig glad for min iPod, men når nu man har en iPhone er man da nødt til have den med istedet for.
Jeg har købt en Belkin Sport Armband til små 300 kr., og jeg er faktisk blevet rigtig glad for den, da min iPhone er virkelig godt beskyttet og bare ikke kan falde ud af denne holder. Det tager faktisk lidt tid at putte iPhonen ned i dette armbånd. Ens iPhone sidder rigtig godt i spænd, så man skal på ingen måde være nervøs for at den falder ud mens man løber. Læs mere… →

Garmin Forerunner 405CX pulsur med GPS

Skrevet søndag, 21 februar, 2010

Garmin Forerunner 405CX pulsurMit nuværende pulsur Garmin Forerunner 60 er en fremragende makker at have med på løbeturen. Pulsuret har ikke nogle GPS funktioner og det er lidt urets akilleshæl.
Skal man have et løbeur med GPS burde man nok overveje Garmin Forerunner 405CX, som er flot designet, har GPS og koster også en hulens masse penge. Garmin Forerunner 60 kan man få til under 1000 kr., mens Garmin Forerunner koster i nærheden af 3000 kr. Der er altså en betydelig forskel i pris på de 2 ure og jeg gad da egentlig godt vide hvad jeg fik ekstra ved at smide 2000 kr. mere på bordet for 405CX.
Det der virkelig skal sælge Garmin 405CX er GPS funktionen, som også er en rigtig fed feature. Ved hjælp af GPS kan man meget nemt se ens løberute. 405CX er også pænt designet og kan da også fint fungere som et hverdags ur uden de store problemer.
Man kan få stortset det samme tilbehør til både Forerunner 60 og Forerunner 405 CX, såsom fodsensor, Garmin Connect og ANT. ANT gør det nemt at overføre informationer fra pulsuret til ens computer. Det fungerer nu rigtig godt.
Jeg er ikke i tvivl om at Garmin Forerunner 405CX er et lækkert pulsur, men det er altså lige lidt for dyrt for mig. Til det begrænsede løb jeg dyrker er Garmin Forerunner 60 nu ganske fint.