Arkiv for Diverse kategorien
USA er klar med lov der kan kontrollere og udøve censur på Internettet
Et land som USA der selv siger de har demokrati er ved at skyde sig selv godt og grundigt i foden, ved at indføre en lov der reelt kan censurere enhver hjemmeside, hvis der er mistanke om visning af ulovligt indhold. SOPA eller (Stop Online Piracy Act) er absolut ikke noget jeg er tilhænger af, da den helt sikkert vil fjerne nogle af de ting som jeg elsker ved Internettet. Pirateri på Internettet er selvfølgelig ikke OK, men problemet med er SOPA er definitionen af ulovligt indhold, som i bund og grund kan være alt lige fra billeder, screenschots af spil, hjemmevideoer med musik og alt andet med copyright på. Det kan betyde at virkelig mange hjemmesider kan blive taget ned også de helt små private hjemmesider, hvor folk har lagt deres hjemmevideoer ud af børn der danser til et Britney Spears nummer eller lignende. Det er jo helt galt. Hvad med Youtube, Facebook hvor folk uploader videoer og billeder hvert minut? De kan meget vel stå for skud og falde ind under denne lov og blive blokeret.
Læs mere… →
Niels Brinck og Cecilie Beck fra TV2 mente tragedien i Norge var islamisk terror
Da jeg sad og så Tour de France fredag den 22. juli blev programmet midliertidigt afbrudt på grund af breaking news. En bombe var sprunget nede i centrum af Oslo og Cecilie Beck sad ved nyhedspulten for TV2 og fortalte live om hvad der skete. Så får vi pludselig Niels Brinck igennem på telefon, som tilsyneladende er TV2′s ekspert indenfor terror. Manden har jo en vis erfaring indenfor området. Niels Brinck sad blandt andet ved nyhedspulten under angrebene på World Trade Center den 11. september 2001 og kommenterede live til den danske befolkning. Niels Brinck har uden tvivl en ekspertise, men det er skræmmende så hurtigt at han sammen med Cecilie Beck får konkluderet at det er islamisk terror uden at vide det med garanti. Hold jer nu til de data i får inden I begynder at drage nogle konklusioner, det er ekstrem dårlig journalistik. I er med til at skabe noget unødvendig panik.
Det er efterhånden blevet sådan for mit eget vedkommende, at jeg selv lige undersøger de nyheder man får serveret fra de store nyhedskanaler en ekstra gang, for det er altså ikke altid at alt bliver viderbragt til os der sidder foran fjernsynet.
En hyldest til vores biblioteker
Når jeg kigger på min lønseddel hver måned og ser hvor meget jeg betaler i skat, kan man da godt blive lidt fustreret over hvor meget vi danskere betaler i skat. Men efter en super hyggelig dag på det lokale bibliotek, er jeg nu alligevel glad for at jeg er med til at sørge for via min skattebillet, at vores biblioteker har en ypperlig service og at udvalget af bøger er optimalt.
Hovedbiblioteket i Aalborg var målet for dagens udflugt, Læs mere… →
Vanvittig plan om at afskaffe det anonyme Internet skal foreligges for Folketinget
Det er ved at blive lige lovlig pinligt at der sidder en arbejdsgruppe i det danske justitsministerium, som har til opgave at finde på nye måder at kontrollere vores færden på Internettet. Hvad er det lige de har gang i?
Forslaget til at fjerne det anonyme Internet går i alt sin enkelthed ud på at steder som biblioteker, Internet caféer, camping pladser, hoteller og lignende ikke kan lade folk gå på Internettet anonymt. For at komme på Internettet sådan nogle steder, ja så skal man kunne identificerer sig på en eller anden måde. Det kan være via det famøse NemID, CPR nr. eller lignende.
Det her forslag er en udvidelse af logningsbekendtgørelsen, som efter min mening bare er en måde til at kunne overvåge os danskere endnu mere. Kald mig bare paranoid, men det er da skræmmende at ens telefonsamtaler og Internet trafik bliver logget. Jeg gad vide om de overhovedet har brugt det loggede data til det det skal bruges til, nemlig opklaring af kriminalitet. En ting er sikker jeg tror ikke de kan bekæmpe terrorisme på denne her måde. Et terrornetværk behøver jo ikke bestå af mennesker, der mangler intelligens. De kan da sagtens finde måde til at kommunikere på uden at det skal foregå digitalt.
Det er jo et absurd forslag og at der er nedsat en arbejdsgruppe (repræsentanter fra PET, Rigspolitiet, Videnskabsministeriet m. fl.), som bliver betalt af skatteyderne og som skal undersøge mulighederne for at øge kontrollen med vores færden på Internettet, er jo helt hen i vejret og desværre endnu en indikation af at Danmark er ved at blive en politistat. Hold da op hvor er det bare pinligt. Hvad tænker de andre lande omkring os, når vores regering kommer med sådan nogle foreslag?
Idéen med at logge data fra telefoner og Internet er at det skal være nemmere for politiet, når de skal opklare forbrydelser som terror, børnepornografi og andet organiseret kriminalitet. Men det man lige skal huske på at det er altså også data, der kan misbruges hvis det kommer i de forkerte hænder. Specielt i disse tider hvor flere store firmaers netværk bliver hacket og drænet for informationer, vil det da være noget skidt hvis logningsdata røg ud på det store Internet.
Det at kunne ytre sin mening anonymt på Internettet er efter min mening en menneskeret. Der findes jo mange mennesker der bliver forfulgt af den ene eller anden årsag og det er vigtigt at de kan bruge Internettet som deres talerør helt anonymt. Internettet er det sted hvor vi stadig kan sige vores mening uden at det bliver filtreret af nogle subjektive redaktører på en eller anden redaktion. Det er en fornøjelse at se så mange mennesker der blogger på Internettet og giver deres mening til kende om alt mellem himmel og jord.
Jeg overvejer da kraftigt om jeg skal til at kryptere alt det data, som jeg henter og sender på Internettet, bare for at “anonymiserer” mig selv. Det er da ærgeligt at det er kommet dertil.
Nike Air Pegasus – et par rigtig gode løbesko
Med lidt over 2 mdr. igen til Copenhagen Marathon er tiden inde til at få de nyindkøbte Nike Air Pegasus løbet godt til. Jeg har haft disse rigtig gode løbesko i snart 3 uger og jeg må sige at de er virkelig gode og behagelige at løbe rundt i.
Som sidste gang jeg købte løbesko, hvilket var tilbage i februar 2007 (Jeg har altså løbet med de samme løbesko i knap 3 år, Uha), valgte jeg at tage en tur ind til Løberen og hoppe op på deres løbebånd, og endnu gang konstatere at jeg pronere helt vildt. Det betyder altså at jeg skal bruge lidt mere støtte i svangen eller man kan også sige at jeg har tendens til at være platfodet. Lidt deform er man vel altid. Jeg tror faktisk jeg prøvede 6 forskellige løbesko og valgte til sidst Nike Air Pegasus, som jeg klart kan anbefale til andre løbere/motionister. Løberen er også et glimrende sted at få råd og vejledning til dit løbeudstyr, da det efter min mening er nogle yderst kompetente folk, der står bag disken.
Nike Air Pegasus skoene kostede kun 800 gode danske kroner., hvilket var noget mindre end jeg regnede med. Jeg havde faktisk budgetteret med 1.100 kr. plus for et par løbesko, så jeg blev da positivt overrasket. Den gode sælger i Løberen mente at jeg forlængst skulle have skiftet mine løbesko ud, ja rent faktisk anbefaler de at man skifter løbesko ved omkring de 1.000 km., hvilket egentlig ikke er mange kilometer. Når man nu træner op til et marathon, så kan man da ret hurtigt løbe en hel del kilometer.
Det længste jeg har løbet ind til videre i de nye løbesko er 19 km. og det gik faktisk over al forventning, men der er stadig langt op til de 42 km. Lige pt. løber jeg 40 km. om ugen og der bliver nok øget henover de næste par måneder, så det varer ikke længe inden jeg skal have et par nye løbesko.