Arkiv for Apple kategorien
Skal man købe en iPhone 4 eller vente på en iPhone 5?
Min snart halvanden år gamle iPhone 3GS (min hidtil bedste mobiltelefon) trænger til at skifte ejermand, og jeg trænger til en ny iPhone. Det store spørgsmål er nu om jeg skal vente på en iPhone 5 (eller hvad den nu kommer til at hedde), eller bare fise ud og købe en iPhone 4.
Læs mere… →
Mac OS X Lion fra Apple ser spændende ud
Efter overgangen fra Windows til Mac OS X er jeg blevet MEGET glad for Mac OS X Snow Leopard (og ikke mindst min MacBook Pro 13), som efter min mening giver mig som bruger en bedre oplevelse end Windows 7 gør. Ikke at Windows 7 er dårligt, men jeg synes bare Mac OS X Snow Leopard er bedre. Windows kører faktisk rigtig godt og er enormt stabilt set i forhold til tidligere Windows versioner.
I sommeren 2011 er Apple klar med Mac OS X Lion, som så bliver den ottende udgave af Mac OS X, og jeg må sige at de nye ting/funktioner som bliver implementeret i Lion versionen ser meget imponerende ud og faktisk også temmelig brugbart. Nogle af de nye ting der bliver introduceret i Mac er blandt andet:
- Mac App Store – Det måtte jo komme og det gør det så i Mac OS X Lion. Køb programmer til Mac nemt og bekvemt.
- Launchpad – Få det totale overblik over dine Apps på din Mac med Launchpad. Gruppér dine apps i foldere.
- Mission Control – Få overblikket over de programmer der kører på din Mac, grupperet i foldere og set i et overskueligt perspektiv.
jeg glæder mig til for det første at få Mac OS X Lion installeret, men også få kigget på deres release notes for hele Lion OS for lige at se hvad de ellers har lavet spændende ting. Du kan læse mere om Mac OS X Lion her.
13 tommer MacBook Pro med 8 GB RAM er lækkert
Min supersprøde13 tommer Apple MacBook Pro har længe været lidt presset med hensyn til hukommelse. Når man har Eclipse, TexMate, et par terminaler, Firefox samt andre diverse udviklingsværktøjer åbent, så kan jeg godt se at maskinen bliver lidt presset.
Der var kun løsning på problemet; køb noget mere RAM. Jeg købte et decideret Apple RAM kit fra Kingston. 2 x 4096 MB RAM til 1.384 kr. ved SHG. Det er faktisk billigt, når man tænker på at Apple forlanger over 4.000 for samme kit på Apple Store. Det er jo en vanvittig pris.
Jeg er dog vældig tilfreds med at få noget mere hukommelse at gøre godt med, det giver jo min MacBook Pro lidt luft. Nu kan jeg give Eclipse lidt mere hukommelse at arbejde med, det er jo en applikation der har det med sluge en del resourcer og hukommelse.
Nu har en Intel 80 GB SSD harddisk samt 8 GB RAM i min MacBook Pro, så skulle den alt andet lige også være lidt fremtidssikret.
Angry Birds i HD til din iPad
Alle der er vilde med spillet Angry Birds til iPhone vil være helt sikkert elske udgaven til Apple’s iPad. Angry Birds til iPad kan nemlig fåes i HD og det ser enormt godt ud og spillet er nemt at overskue på grund af den noget større skærm på en iPad. Jeg er desværre ikke ejer af en iPad, men jeg kender nogen der er heldige ejere af en sådan lækker gadget.
Der er simpelthen ikke noget sjovere end at sende nogle fugle afsted efter de onde grise, der har nappet fuglenes æg. Spillet er utroligt simpelt men gameplayet er genialt godt skruet sammen og det gør spillet til noget af en tidsrøver.
Jeg hører gerne om nogle af jeres rekorder i Angry Birds.
Her er linket til Angry Birds egen hjemmeside.
Sådan skifter du harddisken i din iMac
At skifte en harddisk i de fleste stationære computere er en ret banal sag, men at skulle opgradere harddisken i en Apple iMac er absolut ikke en triviel ting at gøre. Hvis man kigger nøje efter på en iMac, så er det jo en lækker designet og det er svært lige at se hvordan man skiller den ad i atomer. I bunden af din iMac sidder RAM klodserne bag en lille plade, så de er nemme at skifte.
Værktøj du skal bruge
- En god sugekop til at fjerne glasskærmen på din iMac, jep det du hørte rigtig. Skærmen skal af.
- Lille stjerneskruetrækker til at fjerne skruerne på pladen der beskytter RAM modulerne.
- T8 Torx skruetrækker til at fjerne skruerne bag glasskærmen.
- Trykluft i en flaske til at fjerne støv på skærmen inden du sætter den i.
- En ny harddisk til din iMac (Jeg vil anbefale at bruge Carbon Copy Cloner til at klone dit eksisterende data over på den nye harddisk).
Sådan skiller du din iMac ad
Det er absolut en fordel at være i et lokale med meget lidt støv, da støv IKKE er noget vi vil have ind i vores iMac.
- Start med at fjerne glasskærmen på din iMac, her skal du bruge sugekoppen. Glasset bliver holdt fast via magneter, men det skulle være til at fjerne uden de store problemer.
- Fjern derefter pladen der beskytter RAM modulerne i bunden af din iMac.
- Fjern nu Torx skruerne der holder metalrammen, som glasskærmen sidder fast på.
- Fjern metalrammen startende fra toppen. Sørg for at fjerne ledningen til iSight kameraet, derefter skulle metalrammen glide nemt af.
- Fjern skruerne der holder LCD skærmen på plads og rok derefter skærmen meget forsigtigt, så harddisken kommer til syne i bunden af iMac’en.
- Træk nu i det lille plastikhåndtag, der sidder tæt ved harddisken, så harddisken kommer ud.
- Fjern tilkoblede ledninger og tag harddisken forsigtigt ud.
- Tag skruerne fra den gamle harddisk og skru dem i den nye harddisk.
Kør nu proceduren baglæns igennem for at sætte den nye harddisk i maskinen. Husk at bruge flasken med trykluft til at fjerne uønsket støv på skærmen inden du sætter den på plads. Prøv eventuel at se denne glimrende video.