Arkiv for MacBook Pro kategorien

Apple’s MagSafe til MacBook er ganske snedigt fundet på

Skrevet tirsdag, 18 maj, 2010

Efter at jeg har udvidet antallet af computere med en, da jeg købte min MacBook Pro 13 finder jeg stadig flere og flere snedige og smarte ved den lille og aldeles glimrende maskine.
En af de ting som nok hører til blandt de fedeste detaljer på min nye MacBook Pro er MagSafe. Magsafe er strømforsyningen til at lade computeren op med, og det der er fedt ved den, er at den sidder fast på ens MacBook som en magnet. Det gør at skulle en eller anden snuble i ledningen til strømforsyningen, ja så vil ens dyrbare Mac ikke ryge ned på gulvet. Konceptet holder faktisk fandt jeg ud af. En af ungerne hev fat i ledningen og heldigvis blev computeren ikke hevet ned på gulvet. Det ville da ikke være til at bære, hvis jeg skulle se minnie MacBook trille rundt på gulvet.

Så blev Apple’s nye MacBook Pro 13 tommer bestilt

Skrevet søndag, 2 maj, 2010

Efter længere tids opsparing og ikke mindst meget tålmodighed på at Apple lancerede nye MacBook Pro modeller, har jeg bestilt en 13 tommer MacBook Pro med en lidt skuffende Intel Core 2 Duo CPU på 2.4 Ghz. Jeg havde nu gerne set en Intel Core i3, men det har pt. kun en max clockfrekvens på 2.13 Ghz, hvilket jo ikke er hutigere end 2.4 Ghz.
Jeg undersøgte først Humac og Eplehuset for priser og levering, men der kunne jeg godt se at der var hutigere levering ved at bestille direkte på Apple Store, så det gjorde jeg.
Det er en rigtig lækker lille maskine jeg har fået bestilt, den har fået meget ros, dog er der mange der hylder over den manglende i3 eller i5 CPU, men det kan jeg godt leve med. Jeg købte også en Mini DisplayPort til DVI adapter, så jeg lige kan bruge min skærm til MacBook’en. Samlet pris: 9.218,00 gode danske kroner. Jeg kan da altid smide noget mere RAM i eller udskifte den nuværende harddisk med en SSD.

Apples MacBook Pro 13 tommer med 8 GB Ram og Solid State Disk vil være ideel

Skrevet søndag, 18 april, 2010

Efter at Apple lancerede den opgraderede og ret fede MacBook Pro serie er jeg blevet ret lun på 13 tommer udgaven. Med en batterilevetid på op til 10 timer, nyt grafikkort og en lidt hurtigere processor vil den være ideel til udvikling og andre krævende opgaver. Jeg må dog erkende at havde jeg råd til det ville jeg uden at tøve smide 8 GB Ram i maskinen og sætte en Solid State Disk på 128 GB i.
Hvis man køber en MacBook Pro 13 tommer med en Intel Dual Core CPU 2.4 Ghz er prisen knap 9.000 kr., men skal man lige have 8 GB Ram istedet for 4 samt at sætte en SSD i, skal man altså lige ligge 6.000 kr. mere på bordet. Fy for pokker det er mange penge, så tror jeg nok jeg havde købt en 27 iMac istedet.
Men jeg tror jeg køber en 13 tommer, en Magic Mouse samt et wireless keyboard, så bliver prisen lige omkring 10.000 kr., det skulle nok kunne lade sig gøre, når man lige støder på den gemte guldåre ude i baghaven.

Apple’s MacBook Pro serie er blevet opgraderet

Skrevet onsdag, 14 april, 2010

Apple MmacBook ProEndelig skete det. Apple fik opgraderet deres fine MacBook Pro serie af bærbare high end computere, og som ventet er der blevet smidt Intel Core i5 og i7 i både 15 og 17 tommer udgaverne. Den populære 13 tommer er også blevet opgraderet, dog ikke med Intel Core i5 eller i7 processorer. De har istedet fået en hurtigere Intel Core 2 Duo. De er opgraderet fra heholdsvis 2.13 Ghz til 2.4 Ghz og fra 2.53 Ghz til 2.66 Ghz. Rent designmæssigt er alle MacBook Pro modellerne stadig super lækre og sprøde at se på. Læs mere… →