Arkiv for iPhone kategorien

Hvad kommer iPhone 4 til at koste og er prisen fair?

Skrevet fredag, 11 juni, 2010

Ifølge flere rygter bliver prisen på den nye iPhone 4 noget lignende det samme, som iPhone 3GS kostede i sensommeren 2009. Altså et sted mellem 4.000 – 6000 kr. for en Iphone med et telefon abonnement over 6 mdr. Det er jo ikke en pris man løber skrigende væk fra, så det er vel fair nok. Da jeg for knap et år siden købte min iPhone 3GS igennem 3, var prisen 599,00 kr. og derefter 599,00 kr. om måneden i 6 måneder. Så med en pris på lige omkring 4200 for en iPhone 4 er jeg da meget interesseret i at købe en. Jeg kan stadig få en god pris for den gamle iPhone, så mon ikke det var en idé at bestilt en iPhone 4 allerede. Jeg kan se på 3′s hjemmeside at det er muligt at skrive sig på venteliste til en iPhone 4, så det må jeg hellere gøre. Fy for pokker man kommer til at bruge mange penge på Apple produkter i år, hvis jeg køber en iPhone 4, men sådan er det jo når man er en del af kulten. Alle os der tilbeder Apple er jo nødt til at “donere” penge til foretagendet.

iPhone 4 er klar til danskerne i juli

Skrevet tirsdag, 8 juni, 2010

iPhone4Så blev iPhone 4 offentliggjort, men vi vidste vel egentlig godt hvordan den så ud. Jeg så ihvertfald de famøse billeder af iPhone 4 på Gizmodo, så jeg blev ikke overrasket, da jeg så den nye iPhone 4. Men da jeg rigtig fik kigget på iPhone 4 på Apple’s hjemmeside blev jeg hurtig overrasket hvor lækker den er, og hvor mange nye fede features Apple har proppet i deres nye vidunder. En ting er at iPhone 4 kommer med det nye iOS 4, som ser rigtig godt ud, men alle de nye hardware optimeringer telefonen er opgraderet med fryder mig. For det er rigtig mange ting, der er blevet forbedret og tilføjet til iPhone 4. Amerikanerne kan få iPhone 4 allerede i denne måned, mens vi danskere må vente til juli. Apple er godt nok fremme i medierne lige for øjeblikket. Ikke nok med at iPad blev lanceret for nogle måneder siden, men nu kommer den en ny version af iPhone som helt sikkert nok skal blive en sællert. Selvom jeg selv har en iPhone 3GS og fint kan få det nye iOS 4, så vil jeg da godt nok gerne have en iPhone 4. Læs mere… →

Belkin Sport Armband Black til Apple iPhone er god til løbeturen

Skrevet torsdag, 8 april, 2010

Belkin Sport Armband til iPhoneSå fik jeg endelig købt en holder til min iPhone, så jeg kan få denne dejlige bandit med på løbeturen. Jeg har været rigtig glad for min iPod, men når nu man har en iPhone er man da nødt til have den med istedet for.
Jeg har købt en Belkin Sport Armband til små 300 kr., og jeg er faktisk blevet rigtig glad for den, da min iPhone er virkelig godt beskyttet og bare ikke kan falde ud af denne holder. Det tager faktisk lidt tid at putte iPhonen ned i dette armbånd. Ens iPhone sidder rigtig godt i spænd, så man skal på ingen måde være nervøs for at den falder ud mens man løber. Læs mere… →

Towermadness til iPhone er et sindssygt underholdende strategispil

Skrevet mandag, 29 marts, 2010

Towermadness iPhone AppTowermadness til iPhone er et sindssygt underholdende strategispil
Er du på udkig efter et spil til din iPhone som er gratis, stærk vanedannende og rigtig underholdende så skal du prøve at hente Towermadness til iPhone. Spillet går ud på at beskytte 10 får fra at blive bortført af rumvæsner, som findes i forskellige afskygninger. For at beskytte disse får du nogle penge til bygge tårne, som er udrustet med forskellige våben. Tårnene har selvfølgelig forskellige egenskaber som gør dem istand til at nedkæmpe rumvæsner alt efter hvilken type af rumvæsen, der lige skal nedkæmpes. Læs mere… →

Få et akvarium til din iPhone

Skrevet mandag, 8 marts, 2010

iQuariumtil iPhoneHvis du virkelig vil noget smukt, langtrukkent men ganske underholdende til din iPhone, skal du prøve at hente iQuarium fra AppStore. Det er længe siden at jeg har været så fokuseret på at holde en virtuel fisk glad og mæt. Man starter ud med at få et akvarium samt en lille guppy lignende fisk. Det er ganske flot lavet og man får da virkelig fornemmelsen af at rende rundt med et akvarium mellem hænderne. Læs mere… →