Bang og Olufsen Beovision 10 LED TV
Et TV fra Bang og Olufsen har altid været en fryd for øjet og Beovision 10 er søreme da også et pænt fjernsyn. Jeg var forbi en B & O butik og måtte da lige ind og set dette kunstværk, som jeg kun har set i diverse blade og på Internettet.
Beovision 10 er et LED TV uden fjernbetjening, når man køber det, så man skal lige hive nogle flere mønter op ad tegnebogen for at få fjernbetjeningen med. Man køber et TV til knap 44.000 kr. også er der ingen fjernbetjening med, det er faktisk ikke rimeligt. Jeg undersøgte ikke lige hvad en fjernbetjening kostede, men det er da helt sikkert minimum 1.000 kr. man skal slippe for sådan en karl. Man når nu man grædt over det, skal man da glæde sig over at fjernsynet oser af kvalitet og er en ren nydelse at se på efter min mening.
Beovision 10 har et flot billede
Jeg må sige at jeg blev noget imponeret af billedkvaliteten, som ellers havde skuffet en del anmeldere rundt omkring på diverse hjemmesider. Jeg fik en fin lille demo af ekspedienten i forretningen, og jeg ville da egentlig godt have siddet og set hele filmen færdig, men sådan er det jo.
Skærmen er på 200 Hz og har naturligvis fuld HD. Der er desuden 2 x HDMI, 2 x Scart, VGA og nogle flere tilslutninger.
Lyden er rigtig god
Den lille demo af Beovision 10 jeg fik i forretningen var næsten også med fuld skrue på volumen, men det gjorde nu ikke oplevelsen dårligere. Det lød bare godt og det var kun fjernsynets egne højttalere. At sidde og se en god film med surround ville da være helt perfekt på Beovision 10, og så er jeg ganske sikker på de var nødt til at slæbe mig ud fra forretningen for ellers var jeg bare blevet siddende.
Jeg kommer nok ikke til at eje et Beovision 10, men man har da lov til at se og høre TV’et ved andre og måske drømme lidt. Jeg har ikke lige 44.000 kr. som jeg kan smide efter et fjernsyn, så lige pt. må det blive ved drømmen. Det er et flot TV men alt for dyrt.