PlayStation 3 med forbindelse til en medieserver virker fremragende
En af de rigtig fede features ved en PlayStation 3 er at man kan oprette forbindelse til en medieserver og tilgå video, billeder og musik på denne server. Jeg har en Synology DS107e NAS server og den kan faktisk fint agere medieserver, da den supporterer DLNA som gør det muligt for diverse elektroniske apparater at kommunikere med hinanden. DLNA er en standard som nogle af de store firmaer som blandt andet Sony, Panasonic og Philips bruger i mange af deres profukter.
Jeg har en del musik og billeder på min NAS og det kunne jeg fint tilgå fra min PlayStation 3, da jeg først fik rigget det til. Selve setuppet var faktisk temmelig lige til. Jeg fik koblet PS3 konsollen til det trådløse netværk, fik sat medieserveren op på min Synology (aktiverede egentlig bare medieserver funktionen. Gjorde det rent faktisk via Safari på min iPhone. Hvor doven er man lige?) og bad så PlayStation 3 om at søge efter medieservere og voila, så er man bare flyvende. Efter det stunt kunne jeg høre musik og se billeder på fjernsynet via PlayStation 3. Det er sgu da lidt smart og hurra for de mange hardware producenter, der gjorde det muligt.
Jeg må hellere prøve at streame en film fra min NAS server for at se om det går hurtigt nok, når nu man skal se film “on the fly”.