Nikon D5000 kamera med bevægelig LCD skærm og 12,9 megapixel opløsning
Skrevet torsdag, 11 februar, 2010
Et af de kameraer der får rigtig meget opmærksomhed lige for øjeblikket er Nikon D5000, som er et spejlreflekskamera med nogle lede og fede specifikationer. For eksempel har kameraet hele 12,3 effektive megapixels. Kameraet kan fåes fra omkring 4.500 kr. i Danmark, hvilket gør at de fleste kan være med. D5000 arver nogle af de lækre billedkvaliteter fra Nikon D90, så der skulle være mulighed for at få nogle gode billeder til den private fotosamling. Nikon har tiltænkt D5000 til at være et kamera, som førstegangskøbere skal erhverve når de vil prøve kræfter med et spejlreflekskamera. Jeg tror faktisk det vil være et kamera, som jeg seriøst ville overveje hvis jeg skulle ud og købe mit første spejlreflekskamera.
Specifikationer på Nikon D5000
- 12,3 effektive megapixels.
- En rigtig smart 2,7 tommer skærm med vippefunktion, der gør det muligt at tage billeder fra nogle hidtil umulige vinkler og stadig tage et hæderligt billed.
- Specielt designet EXPEED image processing system.
- 19 motivprogrammer, der automatisk justerer eksponering, billedbehandling, aktiv D-Lighting og andre indstillinger for en overlegen billedkvalitet.
- Letvægts kamerahus.
- Medfølgende Nikon ViewNX software, der gør det nemt at gennemse og organisere dine billeder.
- Indbygget pop-op blitz med Nikons originale i-TTL flash kontrol.
- Multi-CAM 1000 autofokus sensor modul.
- Et meget omfattende menu system, der gør det muligt at bruge nogle af de mange funktioner kameraet har.
- Kompatibel med HDMI (High-Definition Multimedia Interface).
- Kan tage op til 4 billeder i sekundet.