Køb et UV filter til dit spejlreflekskamera
Jeg er netop startet op som noob, når det gælder fotografering med digitalt spejlreflekskamera. Jeg har nu haft et digitalt kompakt kamera i mange år, men nu har investeret i et Nikon D3000 spejlreflekskamera, hvilket er noget helt andet end et kompaktkamera. Så jeg er netop ved at sætte mig ind i hvordan man tager flotte billeder og de mange funktioner sådan et kamera har, og jeg må sige at det er en område som er enormt spændende. Begreber som ISO, og lukketid er noget man er nødt til at kende til hvis man vil tage nogle gode billeder.
Mit startup kit består af et Nikon D3000 kamera, en taske, et batteri og et 2 GB flash kort, så jeg er faktisk flyvende når det gælder fotografering, men som jeg har fundet ud af er der bare noget tilbehør man ikke kan være foruden. Jeg er nødt til at anskaffe mig et ekstra batteri, et ekstra flash kort samt en ekstern blitz. Det var faktisk noget jeg godt vidste, men det jeg ikke vidste var at mange anbefalede mig at købe et UV filter til lige at skrue på objektivet. Et UV filter er et af de billigste filtre du kan købe til dit kamera, så sådan et måtte jeg da have. Du kan naturligvis købe et UV filter i en fotoforretning til omkring 250- 300 kr. alt andet lige og købe dem over Internettet til omkring 150 – 250 kr., så der er lidt penge at spare. Men jeg vil nu gerne lige støtte min lokale fotoforretning, så jeg købte et UV filter til 300 kr. Fotoshop er et fint sted at handle fotoudstyr online, hvis man skal købe lidt dyrt grej via Internettet.
Et UV filter beskytter naturligvis mod ultraviolette stråler, men det har også en beskyttende effekt. UV filtret er placeret foran linsen i dit objektiv, så det beskytter linsen til en hvis grænse. Et UV filter kan du næsten altid have på dit objektiv da det er transparent for synligt lys, men hvis lyset er stærkt kan et UV filter have en negativ effekt på kontrast og skarpheden. Så som med alt fotografering er det vigtigt lige at få overblikket over vind, lys og andre omgivelser inden man bare begynder at skyde løs.