Canon EOS D7 er et godt kamera til sport
Hvis man skal bruge et kamera til skyde billeder fra sportslige aktiviteter er man næsten nødt til at kigge på Canon EOS D7.
Jeg faldt over kameraet på Internettet, da jeg sad og sammenlignede nogle kameraer fra både Nikon og Canon. Kameraet har nogle specifikationer, der gør det ideelt til at tage billeder med meget bevægelse. Med al den energi mine drenge har vil sådant et kamera gøre underværker. Her er man da næsten sikker på at et eller flere af de billeder man tager kan bruges, men nu er mine fotografiske evner ringe, så muligheden for dårlige billeder er helt sikkert tilstede, hvis det er mig der er fotograf.
Nævneværdige funktioner i Canon EOS D7
- 18 mega pixels (meget høj opløsning).
- Kameraet kan tage 8 billeder i sekundet.
- Full HD video optagelse.
- Filformater: RAW, AVI og JPEG.
- Avanceret autofokus.
- 3 tommer skærm.
- Kamerahuset er bygget i magnesium.
- Kameraet er ideelt til udendørs brug.
Alt har en pris også Canon EOS D7
Kameraet har nogle fede funktioner, der gør det brugbart i mange situationer , men prisen er også derefter. Man skal regne med at lægge minimum 12.000 kr. for Canon EOS D7, men så har man også et kamera, der næsten kan lave kaffe. Havde jeg 12.000 til at bruge på et kamera, ville Canon EOS D7 ligge temmelig lunt i svinget.