Tømmermænd i Vegas
Har man endnu ikke set Tømmermænd i Vegas (The hangover) er man gået glip af en af de bedste film i hele 2009. Filmen er sindssygt godt skruet sammen, hylende morsom og med nogle skuespillere der var perfekte til rollerne. Bedst som man tror at nu kan det ikke bliver værre, bliver der skruet endnu mere på knappen med sjove og sindssyge påfund. Jeg så filmen første gang i biografen og var ikke i tvivl om at jeg skulle købe filmen på enten DVD eller Blu-Ray. Jeg har endnu ikke købt mig en Blu-ray afspiller, så jeg har godt nok købt filmen på DVD. Det kommer jeg helt sikkert til at fortryde. Jeg må hellere købe den der Playstation 3. Blockbuster havde åbenbart ikke tænkt sig at have flere lejefilm, så derfor har jeg nu købt Tømmermænd i Vegas til 169 hårdt tjente danske kroner på DVD, men filmen er alle pengene værd. Der går rygter om at der kommer en efterfølger til filmen. Det bliver godt nok spændende at se hvordan producenterne slipper afsted med det, da jeg har svært ved at se hvordan de kan overgå Tømmermænd i Vegas. Jeg smutter lige en tur ind på Imdb.com og giver filmen et 9 tal. Det har den fortjent.