Garmin Forerunner 60 pulsur er perfekt til løb
Dum som man er skulle jeg absolut prøve at teste min form med et halvmarathon, og til det formål synes jeg, at jeg var berettiget til at købe et løbeur eller et pulsur. Hvis man skal løbe et halvmarathon eller et helt marathon, jamen så var det bedst, hvis man købte et pulsur, fik jeg at vide. Jeg begyndte straks at Google lidt rundt for at finde et pulsur, som ikke kostede alverden (Max. 1.000 kr) og som havde fået nogle gode anmeldelser.
Jeg fandt hurtigt ud af at der var 2 mærker, der skilte sig lidt ud fra mængden: Polar og Garmin. Jeg må sige at jeg var ret grundig med de sammenligner jeg lavede på Polar og Garmin urene og til sidst blev det Garmin, der løb af med sejren. Garmin kender jeg kun som producent af bilnavigation, så jeg var da lidt spændt på hvor gode de var til at lave pulsure, men det kan de fint finde ud af.
Jeg blev ret hurtig lun på Garmin Forerunner 60, som lige var kommet på markedet og det kostede lige præcis omkring 1.000 kr. Som den amatør løber man nu en gang er, var det her pulsur altså rigtig godt har jeg senere erfaret. Jeg bruger pt. kun uret til løb, men det kan selvfølgelig også bruges i både fitness center og til mange andre former for motion. Der medfulgte en brystsender, som skal sidde stramt om brystet mens man løber, det skulle jeg altså lige vænne mig til, men det blev hurtigt en vanesag.
Garmin Forerunner 60 funktioner
Nedenfor er der listet nogle af de funktioner pulsuret har.
- Uret er vandtæt til 50 meter, men det har jeg nu ikke lige testet.
- Der er natlys og det er en fed funktion.
- Stopur
- Kalender funktion
- Mulighed for interval træning
- Upload af data til Garmin Connect. Det er rigtigt snedigt.
Statistik på Garmin Connect
Man har mulighed for at uploade sine løbetider og andre resultater til Garmin Connect. Det gør man vha. af et såkaldt ANT USB stik, som trådløst overfører data fra dit pulsur og til din computer. Det fungerer rigtig godt. Det gode ved at kunne se historikken og løbstider på tidligere løb, er at man bliver motiveret til at slå sine egne tider hele tiden.
Garmin Forerunner 60 kan godt anbefales
Jeg har været meget tilfreds med pulsuret og kan fint anbefale det. Der er ikke rigtig noget der irriterer mig, jo det skulle da lige være at jeg ofte glemmer at uploade mine løbsresultater til Garmin Connect. Det magter jeg tilsyneladende ikke.