Køb Windows 7 og andet software billigt på Amazon i England

Skrevet torsdag, 17 december, 2009

Kan du leve med at dit softare på din computer er på engelsk, er der temmelig mange penge at spare hvis du køber dit software på den engelske udgave af Amazon. Jeg holder mig pænt væk fra den amerikanske udgave af Amazon, da toldreglerne ikke er omfattet af EU’s toldregler når man køber diverse varer. Men jeg er blevet glad for at købe både bøger og nu også software på den engelske udgave af Amazon. I oktober måned købte jeg en engelsk udgave af Windows 7 Home Premium til 640 kr. og det var endda en fuld version af Windows 7 og ikke en OEM version, som jo følger computeren, hvor der er installeret Windows 7. Lige pt. er koster en Windows 7 Home Premium ca. 100 £, en Windows 7 Professional koster ca. 160 £ og endelig kan man købe en Windows 7 Ultimate til omkring 165 £. Det eneste problem er at Windows 7 er på engelsk, hvis man køber det på Amazon. Men ellers har det været en fornøjelse at køre med Windows 7 indtil videre. Det er klippestabilt, hurtigt og meget mere brugervenligt end de hidtidige Windows versioner. Hold øje med Amazon, hvis du vil gøre en god handel på enten bøger eller software til din computer.

Andre indlæg:

Læg en kommentar