Med filmen Inglorius Basterds er Quentin Tarantino tilbage
Så fik jeg endelig set filmen Inglorius Basterds som er instrueret af Quentin Tarantino og filmen følger meget godt hans stil som instruktør. Blodig, voldelig og gode skuespillere.
Siden jeg så Pulp Fiction første gang har jeg egentlig altid godt kunne lide hans film og Inglorius Basterds er ingen undtagelse.
Filmen handler om en gruppe amerikanske jødiske soldater kaldet Inglorius Basterds, der nedkæmper nazister i det besatte Frankrig under 2. Verdenskrig. Nedkæmper er nu ikke det rigtige ord, nedslagtning passer bedre. For blodet har det med at sprøjte til alle sider, når nazisterne bliver slået ihjel og det foregår både med baseball køller, knive, diverse skydevåben og sprængstoffer.
Brad Pitt spiller løjtnanten Apache Aldo, der leder gruppen af amerikanske soldater og det gør han med succes.
Oberst Hans Landa er åndssvagt godt spillet af Christoph Waltz, der er en usædvalig snu og snedig fyr. Manden taler både tysk, engelsk, fransk og italiensk i filmen. Han er en mellemting mellem Sherlock Holmes og Hannibal Lector. Høj IQ og psykopat uden lige.
Min ynglings scene i filmen er en forholdsvis lidt langtrukken scene, der foregår på et værtshus nede i en kælder. Her skal 3 soldater fra The Basterds mødes med en tysk skuespiller, der skal hjælpe dem med en sprænge en biograf i luften med hele den tyske nazitop. Scenen er lidt lang, men har et sjovt og underholdende forløb.
Filmen varer lige omkring 180 minutter, men man føler sig rigtig godt underholdt, så man mærker ikke rigtig at filmen er så lang.
En god film som jeg godt vil anbefale. Inglorius Basterds har pt. karakteren 8.5 på Imdb.com, hvilket er lidt for meget efter min mening. 8 ville være passende, men der jo selvfølgelig andre end mig, der skal bedømme den film.