Arkiv for marts, 2010
Gode tips hvis man skal spartle en væg
Når man lige er blevet husejer følger der med det samme en hulens masse nye opgaver med. Vi er flyttet fra et mindre rækkehus på 95 kvm. til en villa på over 180 kvm. Det er dejligt med al den plads, men for pokker hvor er der mange ting der skal laves.
Mit seneste projekt er at beklæde 2 rum med væv, da det eftersigende er slidstærkt og nemt at sætte op. Men forarbejdet til opsætning af væv er faktisk ret tidskrævende, hvis resultatet skal blive godt og det skulle det jo gerne.
Køb noget letvægts sandspartel, det er rigtig nemt at arbejde med, det koster lidt mere men pengene er givet godt ud. Sørg endvidere for at få fat i en god stor og ikke mindst bred spartel, der virkelig kan tage nogle store overflader. Læs mere… →
Aab ishockey er klar til semifinalerne
Selvom ikke går så godt med Aab’s fodboldhold, så kan man i det mindste glæde sig over at Aab ishockey er klar til semifinalerne. Det skete efter en hård kamp mod Hvidovre hvor Aab vandt med 5-4 i Gigantium Isarena. Samlet går Aab videre med en samlet score på 4-1 i kampe. Modstanderen er endnu stadig ukendt, så det skal blive spændende at se hvem Aab skal møde i semifinalerne. Jeg håber IKKE at det bliver Frederikshavn White Hawks, det kunne være noget sjovere hvis de mødte hinanden i finalen, men nu skal Frederikshavn White Hawks lige vinde over Rødovre først. Men jeg tror nu nok de kommer med som det fjerde hold. Men ellers er Aab, Herning Blue Fox og Sønderjyske klar til semifinalerne, der vedrører det danske mesterskab i ishockey.
Jeg håber virkelig at Aab nupper det mesterskab i år. De har været så tæt på rigtg mange gange.
Styrer Bilderberg egentlig verden i det skjulte?
Hvis jeg nu fortalte at Helle Thorning Schmidt med garanti bliver Danmarks næste statsminister ville de fleste nok sige: “Hvor ved du det fra og hvordan kan du sige med garanti?”. I 2009 var socialdemokratiets frontfigur Helle Thorning Schmidt i Grækenland til det hemlighedsfulde Bilderberg møde, hvor toppen af poppen fra verdens lande og store internationale firmaer mødes for at diskutere. Hvad der helt præcis foregår til de møder ved kun de tilstedeværende, da mødet er lukket for offentligheden og deltagerne må ikke udtale sig til pressen under og efter mødet.
Jeg har nu ikke noget imod at folk holder hemmelige møder som sådan, men når det foregår på højeste plan og emnerne næppe handler om hvordan Afrikas lande kan hjælpes, men snare om hvordan der kan tjenes flere penge, så bliver selv en små liberal person som jeg selv pænt hidsig for at sige det mildt. Læs mere… →
Aab tabte 2-0 til FC Midtjylland på SAS Arena
Lidt som jeg havde frygtet tabte Aab med 0-2 til FC Midtjylland på SAS Arena. FCM har ikke haft nogen specielt god efterårssæson, men FCM er altid gode på eget græs som jeg tidligere har skrevet om og det beviste de igen i dag. Jonas Borring scorede til 1-0 efter 18 minutter og Frank Kristensen (Farlige Frank) lukkede fint første halvleg med at score sit SAS Liga mål nummer 100 til stillingen 2-0 til FC Midtjylland. Jeppe Curth måtte desværre udgå med en skade. Aab’s Chris Rolfe fik de sidste 20 minutter. Læs mere… →
Lego Atlantis og Lego Space Police produkterne er rigtig fede
Da jeg var en lille dreng var noget af det bedste legetøj jeg havde Lego. Lego har godt nok forandret sig en hel del på 20 år, men det er selvfølgelig naturligt nok. Specielt det nye Lego Atlantis og Lego Space Police kan godt nok få det til at krible i ens fingre. Jeg har altid været en stor fan af Lego Technics, men største af drengenes nye Lego Atlantis er vældig spændende. Det er så drønirriterende at man så ikke kan få lov til bygge det, men kun kan se passivt til mens knægten bygger.
Det er godt nok kommet mange nye klodser som virkelig har nogle snedige funktioner, og som altid er de forskellige fartøjer virkelig godt udtænkt og ikke mindst gennembygget. Lego Atlantis fartøjerne er naturligt nok bygger som ubåde og andet der skal fungere under vand. Hertil kommer så hajer, blæksprutter og diverse andre undersøiske racer der lever i vandet. Den nye ubåd jeg købte til knægten ville jeg virkelig gerne have samlet, men det fik jeg ikke lov til.
Der er ikke noget at sige til at Lego har enorm succes med deres legetøj, for det er virkelig topklasse legetøj de skyder ud på markederne rundt om i verden. Konceptet med at købe licenser til brug for deres produkter har virkelig båret frugt. Se bare Lego’s Star Wars og Harry Potter produkter, de sælger i massevis.
Se lige Lego Atlantis her.