Arkiv for februar, 2010

Animationsfilmen Up fra Disney lavet af Pixar er sød, flot og rørende

Skrevet søndag, 14 februar, 2010

Pixar Up FilmHvis man endnu ikke har set animationsfilmen “Up” fra Disney er man gået glip af en filmoplrvelse af de helt store. Her er der altså tale om en film der er meget flot lavet, har en sød og sjov historie, fantastiske karakterer og desuden er meget rørende. Jeg har altid elsket animationsfilm fra Pixar. Find Nemo, Monsters Inc. og Cars har altid været nogle film man kunne se igen og igen. Up er en film man kan se igen og igen, og jeg har heldigvis fået den på Bluray, hvilket jo betyder at man kan se filmen i 1080p eller Full HD om man vil. Min PlayStation 3 er altså en god Bluray afspiller, noget bedre end jeg lige regnede med.
Historien om hr. Frederiksen der bor alene i et gammelt hus efter sin kones død er helt fantastisk. Specielt i starten blev jeg godt nok noget rørt, da man ser hvordan hr. Frederiksen møder hans kone som lille knægt og følger dem igennem hele livet til konens død. Til trods for at de ikke kan få børn har de et helt fantastisk ægteskab, men de får desværre ikke sparet sammen til deres drømmerejse til Sydamerika.
Da hr. Frederiksen bliver tvunget til at tage på plejehjem pga. et mindre uheld, flyver han væk i sit hus ved hjælp af ballonner fastgjort til kaminen i hans hus. Hr. Frederiksen får dog følgeskab af den ihærdige spejder Robert. De to ender i Sydamerika hvor det helt store eventyr for alvor starter.
Der er ingen tvivl om at denne her film bliver en klassiker. Hvis du køber en DVD eller Bluray udgave så husk lige at kigge ekstramaterialet igennem. Disney har en tendens til at ligge nogle mindre film med på deres distributioner. På Bluray udgaven findes der blandt andet 2 ret sjove kortfilm. Du kan læse meget mere om “Up” på IMDB.

Nikon D5000 kamera med bevægelig LCD skærm og 12,9 megapixel opløsning

Skrevet torsdag, 11 februar, 2010

Nikon D5000 kameraEt af de kameraer der får rigtig meget opmærksomhed lige for øjeblikket er Nikon D5000, som er et spejlreflekskamera med nogle lede og fede specifikationer. For eksempel har kameraet hele 12,3 effektive megapixels. Kameraet kan fåes fra omkring 4.500 kr. i Danmark, hvilket gør at de fleste kan være med. D5000 arver nogle af de lækre billedkvaliteter fra Nikon D90, så der skulle være mulighed for at få nogle gode billeder til den private fotosamling. Nikon har tiltænkt D5000 til at være et kamera, som førstegangskøbere skal erhverve når de vil prøve kræfter med et spejlreflekskamera. Jeg tror faktisk det vil være et kamera, som jeg seriøst ville overveje hvis jeg skulle ud og købe mit første spejlreflekskamera.

Specifikationer på Nikon D5000

  • 12,3 effektive megapixels.
  • En rigtig smart 2,7 tommer skærm med vippefunktion, der gør det muligt at tage billeder fra nogle hidtil umulige vinkler og stadig tage et hæderligt billed.
  • Specielt designet EXPEED image processing system.
  • 19 motivprogrammer, der automatisk justerer eksponering, billedbehandling, aktiv D-Lighting og andre indstillinger for en overlegen billedkvalitet.
  • Letvægts kamerahus.
  • Medfølgende Nikon ViewNX software, der gør det nemt at gennemse og organisere dine billeder.
  • Indbygget pop-op blitz med Nikons originale i-TTL flash kontrol.
  • Multi-CAM 1000 autofokus sensor modul.
  • Et meget omfattende menu system, der gør det muligt at bruge nogle af de mange funktioner kameraet har.
  • Kompatibel med HDMI (High-Definition Multimedia Interface).
  • Kan tage op til 4 billeder i sekundet.

Sådan kloner du din harddisk på en Mac

Skrevet onsdag, 10 februar, 2010

Harddisk klon MacDer er ingen tvivl om at Time Machine er genialt, når det kommer til at backup af data i Mac OS, men man kan ikke lave en klon af sin harddisk med Time Machine, men det kan nemt løses ved at bruge programmet SuperDuper. Det er rent faktisk gratis at bruge hvis man kun skal klone sin harddisk ellers så koster det lige omkring 170 kr. alt andet lige. SuperDuper kan en hel del andre ting, som man skal betale for dog lige med undtagelse af kloning funktionaliteten. Det er jo helt perfekt. Det er at have en klon af ens harddisk, hvis man lige skal have en større harddisk eller man vil have den ultimative backup. Læs mere… →

Sød og sjov reklame fra Google fik debut til Super Bowl

Skrevet mandag, 8 februar, 2010

GoogleI en af de mange reklamepauser under Super Bowl i USA var der en reklame som rørte mig utrolig meget og så vidste den samtidig, at Google bare er en fantastisk søgemaskine. Kort fortalt følger man en ung mand, der vil ud og rejse. Han ender med at rejse til Paris, hvor han går på café, møder en fransk pige, de bliver kærester og bliver gift. Hele vejen igennem reklamen følger man fyrens Google søgninger, lige fra da han starter med at finde en rejse, til han ender med at søge efter hvordan man bygger en vugge. En helt igennem sød og sjov reklame, der viser hvor god Google egentlig er som søgemaskine.
Men det er også lidt skræmmende at tænke på hvor meget data Google efterhånden har liggende på deres servere rundt omkring i verden. Det er helt vildt at tænke på hvor meget data “Google bots” hele tiden downloader fra alverdens hjemmesider.
Du kan se Google’s reklame på Youtube her.

Far Cry 2 til Playstation 3

Skrevet lørdag, 6 februar, 2010

Far Cry 2Nu har jeg haft min PS3 i ca. en uge og er endelig kommet i gang med et spil som jeg brugte lang tid på, da jeg havde den første version til PC; Far Cry. Faktisk er det Far Cry 2 som jeg har fået købt til PlayStation 3 og det er lige så underholdende som jeg husker det første spil. Det som jeg husker fra det første Far Cry spil var at ens modstandere var utrolig gode til at dodge ens skud, så det tog sin tid at få nedkæmpet fjenderne.
Far Cry til PC var lidt svært og til PlayStation 3 er det faktisk sværere efter min mening, da jeg ikke er den skrappeste til bruge de udleverede controllere til PlayStation. Det kræver altså lidt tilvænning at styre sin karakter, når man ikke har en mus at styre med. Men det hele er jo bare et spørgsmål om øvelse. Læs mere… →