Arkiv for 2010

Skal man købe en iPhone 4 eller vente på en iPhone 5?

Skrevet søndag, 26 december, 2010

Min snart halvanden år gamle iPhone 3GS (min hidtil bedste mobiltelefon) trænger til at skifte ejermand, og jeg trænger til en ny iPhone. Det store spørgsmål er nu om jeg skal vente på en iPhone 5 (eller hvad den nu kommer til at hedde), eller bare fise ud og købe en iPhone 4.
Læs mere… →

Lav et 301 redirect fra ikke-www til www med Apache webserver

Skrevet tirsdag, 14 december, 2010

Da http://site1.dk og http://www.site1.dk betragtes af Google og de andre søgemaskiner som forskellige URL’er, kan det være en rigtig god idé at sørge for at din pagerank ikke splittes ud på 2 URL’er, men samles om en URL. Det vil jo være lidt synd, hvis en anden populær hjemmeside linker til http://site1.dk og dermed tager noget af populariteten fra http://www.site1.dk.
Den måde jeg har gjort det på flere sites, er at lave et permanent 301 redirect via Apache, således at http://site1.dk og undersider flyttes permanent til http://www.site1.dk og dennes undersider. http://site1.dk/artikel.html flyttes til http://www.site1.dk/artikel.html og lignende.

Sådan laver du et 301 redirect på din Apache webserver

Brug nedenstående vejledning/guide hvis du vil sætte en 301 redirect op på Apache.

  1. Sørg for at Apache’s Rewrite Module er klargjort. Det er et absolut krav, hvis du skal lave et 301 redirect. Find din httpd.conf og udkommentér ‘LoadModule rewrite_module modules/mod_rewrite.so’ og genstart Apache.
  2. Indsæt følgende konfiguration i din .htaccess fil eller din virtualhost konfiguration:
    RewriteEngine On
    RewriteCond %{HTTP_HOST} !^www\.
    RewriteRule ^(.*)$ http://www.%{HTTP_HOST}$1 [R=301,L]
    og genstart din Apache webserver. Jeg vil dog klart anbefale at lave en backup af dine konfigurationer inden du begynder at lege 301.

Jeg har indsat følgende konfiguration i min virtualhost konfiguration, men det er vel ikke meget forskelligt fra for eksempel i .htaccess filen.

<VirtualHost *>
DocumentRoot /sites/site1
ServerName www.site1.dk
ServerAlias site1.dk
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} !^www\.
RewriteRule ^(.*)$ http://www.%{HTTP_HOST}$1 [R=301,L]
</VirtualHost>

Du kan kontrollere at din gamle http://site1.dk URL er flyttet permanent til http://www.site1.dk (eller hvad nu dit domæne hedder) ved hjælp af dette lille tool: HTTP header tool.

Mac OS X Lion fra Apple ser spændende ud

Skrevet torsdag, 2 december, 2010

Mac OS X Lion

Efter overgangen fra Windows til Mac OS X er jeg blevet MEGET glad for Mac OS X Snow Leopard (og ikke mindst min MacBook Pro 13), som efter min mening giver mig som bruger en bedre oplevelse end Windows 7 gør. Ikke at Windows 7 er dårligt, men jeg synes bare Mac OS X Snow Leopard er bedre. Windows kører faktisk rigtig godt og er enormt stabilt set i forhold til tidligere Windows versioner.
I sommeren 2011 er Apple klar med Mac OS X Lion, som så bliver den ottende udgave af Mac OS X, og jeg må sige at de nye ting/funktioner som bliver implementeret i Lion versionen ser meget imponerende ud og faktisk også temmelig brugbart. Nogle af de nye ting der bliver introduceret i Mac er blandt andet:

  • Mac App Store – Det måtte jo komme og det gør det så i Mac OS X Lion. Køb programmer til Mac nemt og bekvemt.
  • Launchpad – Få det totale overblik over dine Apps på din Mac med Launchpad. Gruppér dine apps i foldere.
  • Mission Control – Få overblikket over de programmer der kører på din Mac, grupperet i foldere og set i et overskueligt perspektiv.

jeg glæder mig til for det første at få Mac OS X Lion installeret, men også få kigget på deres release notes for hele Lion OS for lige at se hvad de ellers har lavet spændende ting. Du kan læse mere om Mac OS X Lion her.

Få styr på dine kodeord med 1Password

Skrevet tirsdag, 23 november, 2010

1password til MacMed alle de servere, forums, diverse tjenester i skyen som jeg efterhånden bruger, er jeg bare nødt til at erkende at jeg ikke kan huske alle mine brugernavne og kodeord. Men det er blevet noget nemmere at få overblikket efter jeg har investeret i 1Pasword fra Agile Web Solutions. 1Password kan fåes til Mac, Windows (Beta), iPhone og iPad.
Konceptet er at du har et master password, der åbner for boksen med kodeord til hjemmesider, noter, licenser og meget mere. Læs mere… →

Brug Googles anvisninger når du skal opbygge dit website

Skrevet søndag, 14 november, 2010

At bygge en hjemmeside som både dine brugere og søgemaskiner som Google vil elske, kræver nogle ting som faktisk giver rigtig god mening. Til at hjælpe dig med at lave en god hjemmeside som dine brugere og ikke mindst søgemaskinerne vil elske har Google lavet en ret god guide, der udpeger hvad du bør gøre og ikke mindst hvad du IKKE bør gøre. Nedenfor kan du se nogle af de ting som Google især ligger vægt på, når de skal indeksere et website og medtage det i deres index over sider fra diverse hjemmesider rundt omkring i verden. Du kan hente den danske version af Googles SEO guide her. Nu ved jeg godt at der kan skrives side op og side ned vedrørende søgemaskineoptimering og der findes et hav af tips og tricks samt værktøjer til at give din hjemmeside en bedre placering i en SERP (Search engine results page), men når alt kommer til at er det faktisk nogle ret simple og ret gode tips. Læs mere… →