Apple iSlate tablet pc bliver forhåbentlig så simpel som mulig
Skrevet mandag, 4 januar, 2010
Apple’s næste skud på stammen af fede gadgets bliver med stor sandsynlighed en tablet pc muligvis med navnet iSlate (Apple har ihvertfald fået raget islate.com domænet til sig). På de billeder der florerer på Internettet, ligner det da også kun noget Apple kan være bekendt; simpelt og lækkert. Jeg forestiller mig et eller andet tyndt og pænt i aluminium. Måske noget transparent som polycarbonat eller lignende. Skærmen går helt ud til kanten og der sidder en lille knap eller 2 på siden af tingesten. Måske får vi svaret i slutningen af denne måned. Jeg glæder mig helt vildt til at se denne skabning og hvad den kommer til at koste, selvom jeg ikke tror jeg kommer til at købe den.